Forsyningsbranchen har de seneste år gennemgået store lovmæssige ændringer. Nu er det tid til at flytte fokus fra back-office og ud til forbrugerne.
Differentieret prissætning er fremtiden – både inden for energi og infrastruktur. Foto Getty Images
Anne Kosack Laisen er selvstændig tekstforfatter, faglig formidler og korrekturlæser.
Kontakt og følg Anne Kosack Laisen
At stille krav til produkters energieffektivitet og udnytte varierende energipriser er blandt de tiltag, der kan give mere grøn omstilling.
Markedet har de seneste år været domineret af store lovmæssige ændringer for forsyningsbranchen, fx liberaliseringen af elmarkedet, engros-modellen og indberetning til DataHubben. Det har ændret på, hvordan hele markedet fungerer, og hvordan konstruktionen skal være mellem netselskaberne og handelsselskaberne på elområdet.
- Nu skifter agendaen, og det er vigtigt i de kommende år at få flyttet fokus fra back-office og ud til forbrugerne – ikke mindst hvis vi skal nå vores klimamål om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030, siger Rasmus Dalby Martinussen, direktør for EG Utility.
Hvordan det skal foregå, er der dog delte meninger om, for ikke alle tiltag virker erfaringsmæssigt lige godt.
Kommerciel direktør i Energi Fyn, Finn Andersen, mener fx ikke, at vi kan bero på adfærdskampagner i kampen mod den sorte energi:
- Energiområdet er generelt kedeligt og svært at forstå. Et par gange om året får man en uforståelig regning, som de færreste nærstuderer, og for mange er energiudgifter noget, der får lov at passe sig selv. Hvis man er en af de klimafremmelige, vælger man måske at købe grøn strøm, men det betyder ikke nødvendigvis, at det så kommer ud af ens egen kontakt.
Det gør, at forbrugerne ikke føler den samme købstilfredshed, som når de fx køber en bluse og får den med hjem, siger Finn Andersen.
Læs artikel: Hvordan kan it-branchen bistå forsyningsbranchen i den grønne omstilling?
Ifølge Jan Viegand, medgrundlægger af Viegand Maagøe, rådgivere inden for energi og grøn omstilling, handler det først og fremmest om at gøre det nemt for forbrugerne og vise dem, at de får noget personligt ud af det.
Men han er enig i, at det er svært at ændre folks adfærd. Langt mere virksomt er effektivisering, fx med ecodesign, der stiller krav til produkters energieffektivitet, når de bringes i omsætning i EU.
- Med EU og ecodesigns reguleringer gør man det umuligt for forbrugerne at vælge et apparat, der bruger en masse strøm, for de bliver simpelthen udfaset. Vi så det blandt andet, da glødepærerne blev udfaset pga. skrappe energikrav fra 2009.
I takt med, at de mest elforbrugende pærer forsvandt, begyndte der at dukke nye, mere effektive alternativer op på markedet. Det medførte en kortvarig nedgang i lyskvaliteten, men efter noget tid fik producenterne fart på udviklingen, så vi igen kunne få god belysning til en rimelig pris, fortæller Jan Viegand, som for nylig lavede et hurtigt overslag over, hvor meget energi ecodesign egentlig sparer EU-borgerne for:
- Sjovt nok viser det sig, at ecodesign sparer os for dobbelt så meget energi, som vindmøller bidrager med. Så selvom de færreste kender til ecodesign, så er det faktisk med til at nedbringe europæernes energiforbrug en hel del.
Læs artikel: Hvilke udfordringer skal vi forcere i den grønne omstilling?
En anden måde at tilskynde forbrugerne til adfærdsændringer er med varierende elpriser og smart devices, som ifølge Finn Andersen er den sikreste vej til for alvor at knække energikurven:
- Med udbredelsen af smart devices, der via plug and play kan kobles på det intelligente forsyningsnet, kan vi udnytte de varierende tariffer, og apparaterne kan bruge strøm, når den er billig og grøn. Vi er godt på vej mod denne virkelighed, hvis vi energiselskaber begynder at samarbejde med it-virksomheder om at skabe den rette software.
Når det sker, bliver det for alvor nemt for forbrugerne at spare på energien, fordi de slipper for selv at bringe dette møgkedelige produkt uden farve, form og smag op i top of mind.
Læs artikel: Kunstig intelligens bliver en del af fremtidens kommune
Også adm. direktør for Dansk Energi, Lars Aagaard, deler optimismen i forhold til varierende energipriser, som han mener udnyttes alt for lidt:
- Differentieret prissætning er fremtiden – både inden for energi og infrastruktur, for begge dele har spidsbelastninger og perioder, hvor de store set ikke er i brug. På den måde får forbrugerne del i gevinsten, når de opfører sig smart i forhold til, hvad energisystemet kan servicere.
Med en kombination af energidata og de rette digitale løsninger forudser jeg, at der kommer en masse simple apps, som gør det nemt for forbrugerne at udnytte de billige perioder. Det eneste, de skal gøre, er at være nysgerrige og gribe de nye muligheder.
Læs artikel: Sensor-algoritmer øger trafiksikkerheden i smart cities
Det allervigtigste slag om energibesparelser skal dog ikke slås på apparatområdet, men på forbrugernes opvarmningsform og deres biler, slår Lars Aagaard fast:
- Her er rigtig mange tons CO2 på spil, og derfor er det alfa og omega, at forbrugerne vælger rigtigt de næste 10 år, hvis vi skal nå vores reduktionsmål inden 2030. De skal vælge en fossilfri opvarmningsform, næste gang fyret er udtjent, og en elbil, når bilen skal skiftes.
Hvis ikke vi vælger rigtigt, fastholder vi vores økonomi i fossile brændsler.
Det vil ifølge Lars Aagaard resultere i, at samfundet tvinges til at føre en hårdhændet energipolitik, hvor fossile opvarmningsformer bliver meget dyrere eller ganske enkelt udfases. Det samme gælder benzin- og dieselbiler.
- Ligger man inde med sådan en i 2030, vil det blive vanskeligt at sælge den videre inden for Danmarks grænser, slutter Lars Aagaard.
Læs mere: Fremtidssikrede og fleksible it-løsninger til energi og forsyning
Download gratis whitepaper: IT-vejen til den grønne omstilling
Læs mere: Xellent på Microsoft Dynamics 365 til energi og forsyning
