
FKO har forandret den sociale indsats på Frederiksberg
Borgerne profiterer af, at medarbejderne har taget både metode og digitalisering til sig
Borgerne profiterer af, at medarbejderne har taget både metode og digitalisering til sig
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
En årelang målrettet strategisk indsats for at skabe bedre liv for kommunens udsatte borgere gennem målbar udvikling betyder, at Frederiksberg Kommune nu står et helt nyt sted.
- Vi er gået fra en bunke uvedkommende data til sikker grund takket være en langt mere systematisk måde at indsamle og dokumentere data på, forklarer Niels Henrik Jensen, der er udførerchef for psykiatritilbuddene i Frederiksberg Kommune.
Sammen med sine kolleger og medarbejdere på kommunens dag- og døgntilbud har han været med til at føre ambitionerne i kommunens handlingsplan, Den sociale Masterplan ud i livet. Her har målet blandt andet været at få sat fokus på effekten af indsatser og progression hos den enkelte borger.
I praksis er det sket ved at styrke arbejdet med VUM, Voksenudredningsmetoden på myndighedssiden og etablere et samarbejde mellem myndighed og udfører i form af Borgerens Fælles Plan, baseret på progressionsmålingsmetoden FKO, Faglige Kvalitetsoplysninger.
Samtidig er hele arbejdet blevet indarbejdet i kommunens socialfaglige it-system EG Sensum, så medarbejderne - uanset om det er sagsbehandlere eller socialpædagoger nu arbejder i samme borgerplan og dermed deler alle relevante oplysninger om og med den enkelte borger.
For Niels Henrik Jensen har det været en klar fordel for kommunens indsats på en række områder:
- Projektet har været let at "sælge", og mindst 95 % af medarbejderne og lederne er enige om, at det er vejen frem.
Læs artikel: Overskuelige progressionsdata begejstrer socialpolitikerne
Set fra en arbejdsgivervinkel er medarbejderne desuden blevet mere effektive.
- Når vi dokumenterer og evaluerer indsatsen kan vi jo hele tiden se, om vi er på vej ind i en blindgyde. Virker den måde vi støtter borgerne på, eller skal vi gøre noget andet. Den fælles faglige udveksling af viden giver en mere rationel måde at arbejde på, forklarer Niels Henrik Jensen:
- I realiteten er det jo resultatbaseret styring, hvor vi hjælper medarbejderne med at besvare spørgsmålene, hvad gør du? Hjælper det, og hvordan hjælper du borgeren med at nå sit mål?
Han mener derfor, at projektet generelt har medført en opkvalificering af hele udredningsarbejdet for myndighed, hvor sagsbehandler har arbejdet med Voksenudredningsmetoden, Faglige KvvalitetsOplysninger, FKO og Borgerens Fælles Plan sammen med udførerne på de sociale tilbud og borgerne:
- Tidligere var en afgørelse på halvanden side. Nu er den mere omfattende og kommer hele vejen rundt om borgeren, påpeger socialchef Flemming Nielsen, Frederiksberg Kommune.
Læs artikel: Herbergerne på Frederiksberg går all in på beboer-statistik
I det hele taget er der sket en række forandringer siden det specialiserede socialområde begyndte at arbejde med Borgerens Fælles Plan, og kommunen peger på, at man nu har:
Læs artikel: Whitepaper – Sådan bliver dit botilbud mere effektivt
I sidste ende betyder det også, at det er blevet nemmere for den enkelte medarbejder og ledelsen at forsvare deres resultater, selv når noget ikke lykkes eller bliver dyrere end forventet:
- For den enkelte medarbejder ligger der en sikkerhed i at kunne vise, hvad indsatsen har ført til. For mig som chef er det også lettere at vinde forståelse hos politikerne, hvis fx vores budget ikke holder. Nu kan vi sort på hvidt dokumentere, hvad pengene er gået til, og hvilke resultater det har skabt, siger socialchef Flemming Nielsen, Frederiksberg Kommune.
FKO, Faglige KvalitetsOplysninger er et dokumentationsredskab til måling af progression hos borgeren i form af en baseline og en målsætning.
Både Flemming Nielsen og Niels Henrik Jensen er enige om, at det ikke alene er implementering af metoder og værktøjer i det socialfaglige it-system, der har gjort forskellen. Implementeringen af de fælles metoder, den organisatoriske udvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne har spillet den afgørende rolle. Men det havde været umuligt uden den understøttende digitalisering af arbejdet:
- Da vi startede arbejdet med FKO foregik det på papir, men vi kom ikke langt ud over rampen. Først da vi fik sat strøm til og specielt koblingen mellem vores arbejde med dokumentation i EG Sensum og Borgerens Fælles Plan rykkede det for alvor, siger socialchef Flemming Nielsen.
Og hvis det står til Flemming Nielsen, så er det heller ikke en iPad, men et dashboard til EG Sensum, der står øverst på hans personlige ønskeseddel:
- Vi indsamler stadig data, som kan vise sig at være meningsløse i den sidste ende. Vi har stadig til gode at finde ud af, hvad det er for data, der virkelig giver værdi. Men når vi har dem, så ser jeg frem til et dashboard på min pc, hvor jeg hver dag logger ind og får lige præcis de 10 nøgletal, der viser de vigtigste ting, som jeg som leder bør fokusere på. Men vi er kommet langt, siger socialchef Flemming Nielsen, Frederiksberg Kommune.
Download faktaark: Optimer arbejdsgange og relationer
Se vores temasite om effektivisering: Digitalisering af hverdagens opgaver skaber effektive medarbejdere
Se mere: EG Sensum Bosted – samlet socialfaglig løsning på specialområdet
Faktaboks