
EG: Lige nu handler det om sikker drift
Hverdagen har ændret sig for medarbejderne i EG på grund af udbruddet af coronavirus, men opgaven er den samme
Hverdagen har ændret sig for medarbejderne i EG på grund af udbruddet af coronavirus, men opgaven er den samme
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Trods af den fremstormende corona-krise har softwarevirksomheden EG's medarbejdere hurtigt indrettet sig på deres hjemmekontorer og arbejder nu som mange andre danskere hjemmefra. Opgaven er - som før - at sikre den daglige support og stabil drift.
For stabil drift af kundernes systemer og medarbejdernes sikkerhed har haft den største prioritet hos divisionsdirektør Johnny Iversen, EG Public i de første dage af coronakrisen:
- Rigtig mange af vores kunder står jo midt i orkanens øje, så vi har haft fuldt fokus på at sikre, at deres systemer fungerer, så de kan fortsætte med at udføre deres arbejde i videst mulige omfang og under de helt nye usete vilkår.
Samtidig har vi jo også prioriteret vores medarbejderes egen sikkerhed og håndteret risikoen for smittespredning, siger Johnny Iversen.
EG Public leverer en række vigtige og kritiske it-løsninger til det offentlige, lige fra lønsystemer, der skal kunne klare de nye forhold til digitale selvbetjeningsløsninger og ikke mindst vagtplanløsninger, der skal kunne understøtte en fuldstændig omlægning af den måde offentligt ansatte arbejder på lige nu.
På grund af coronakrisen har hverdagen for Johnny Iversen og hans ca 450 medarbejdere derfor set meget anderledes ud de seneste dage:
- Som leverandør til den offentlige sektor står vi jo med en række særlige opgaver og et ansvar for at understøtte personalet på sygehuse, døgntilbud, plejecentre mv men også de embedsmænd, der nu sidder derhjemme og skal holde den offenltige forvaltning og administration i gang, så de ansatte fortsatte kan få løn osv.
Læs artikel: IT-Branchen: Gode råd til online møder
De første dage er gået som planlagt, og de udfordringer med alt fra mus, planter på kontorerne og VPN-forbindelser, som er dukket op, er hurtigt blevet løst.
- Vi skulle jo fx sikre os, at alle vores medarbejdere kunne arbejde hjemme på een gang og finde nye måder at samarbejde på, når fx de daglige møder ikke længere er fysiske med online. Vi er til gengæld kommet godt igang med møder online via Teams og Skype, siger Johnny Iversen:
- Det er gået overraskende godt, så på den korte bane løser vi vores opgaver som vi plejer. I mange situationer har kunderne ikke mærket den store forskel. Det skyldes nok, at vi er en arbejdsplads, der i forvejen understøtter mulighederne for hjemmearbejde.
Det er dog også klart, at vi på den længere bane vil blive udfordret, fordi vi ikke har den tætte løbende dialog med kunderne, som vi plejer at have.
Vi har aflyst alle fysiske møder og workshops og booket dem om til online møder. Lige nu oplever vi dog også, at de ansatte i det offentlige af indlysende grunde har meget travlt, så vi er nødt til at udskyde møder. Derfor må vi forvente, at enkelte projekter bliver forsinket.
I sidste ende afhænger det jo af, hvorlænge krisen varer, og det ved ingen jo rigtig lige nu.
Læs mere: EG arbejder hjemme
Selv hvis krisen strækker sig ud over de to uger, som der blev meldt ud i første omgang, ser Johnny Iversen ikke problemer for den daglige drift, support og produktudviklingen, idet medarbejderne arbejder hjemmefra.
- Fortsætter det offentlige med at være lukket ned i længere tid, vil det dog nok betyde, at større projekter kan blive forsinket, selv om vi allerede er i tæt dialog med vores kunder med henblik på at få lavet bedst mulige løsninger, så kommer i mål med vores fælles projekter.
Til gengæld skal vi nok holde systemerne i luften, så vores kunder kan løse deres opgaver, siger Johnny Iversen, EG.
Læs mere: Lad os digitalisere det offentlige Danmark sammen
Læs mere: Fleksibel vagtplanlægning og ressourceudnyttelse