Digital dokumentation skal sikre kvalitet for tilbud i vækst
Skalering kan være udfordring for sociale tilbud uden de rette digitale værktøjer
Skalering kan være udfordring for sociale tilbud uden de rette digitale værktøjer
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Det helhedspædagogiske tilbud Horisonten i St. Heddinge står med en positiv udfordring: Tilbuddet får langt flere henvendelser fra unge, end det har plads til i dag.
Derfor har tilbuddet planer om flere ansatte og flere aktiviteter, så der skabes rum til at tage imod flere unge.
- Det store spørgsmål er, hvordan vi fastholder kvaliteten, når vi vækster på den måde. For grunden til, at vi vækster er jo, at vi har været i stand til at levere ydelser med et højt kvalitetsniveau. Derfor stiller det store krav til både dokumentation af den sociale indsats og organisationen, når man vil skalere et tilbud som vores, mener forstander Paw Koch, Horisonten.
Historien om Horisonten er en udviklingshistorie om et beskedent tilbud, startet af en ildsjæl, der får succes.
I 2014 startede Paw Koch selv tilbuddet op ved at købe en nedlagt togstation i St. Heddinge på Stevns. På det tidpunkt var der seks ansatte og 10 unge tilknyttet tilbuddet, der bestod af en 3-årig STU med fokus på kunst og et botilbud.
I dag er der 14 ansatte, 30 unge, der fordeler sig på Horisontens tilbud, der omfatter botibud, beskæftigelsestilbud og en 3-årig STU med en række linjefag som turisme, jord-til-bord og dyrelinjen. Undervejs er der desuden kommet både et møntvaskeri, en butik og satellitter ude i byen til som en del af skolens udbud.
Læs artikel: Faglighed og effektivitet kan supplere hinanden
Selv mener Paw Koch, at en del af løsningen er god digital dokumentation, som en integreret del af hverdagen, hvor man dokumentere de sociale indsatser og ikke mindst de opnåede resultater, så de kan anvendes af andre, som skal tage over, når de unge fx er færdige med den 3-årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse på skolen:
For os er dokumentation altafgørende. Vi har alltid en bærbar computer med os og dokumenterer sammen med borgeren på de mål og delmål, som vi har fastsat i EG Sensum Bosted, hvor vi også integrerer vores faglige metoder. Det sikrer, at vores kunder, kommunerne, som vi har lånt de unge af, har en sikkerhed for, at dokumentationen for de ydelser, vi leverer, er i orden, og at de unge får effekt ud af deres forløb hos os.
Se video med forstander Paw Koch, Horisonten
Horisonten i St. Heddinge på Stevns er et helhedspædagogisk privat bo- beskæftigelses og uddannelsestilbud for unge med generelle eller specifikke læringsvanskeligheder, som fx ADHD og autisme.
Læs mere: Se Horisontens egen hjemmeside
Læs artikel: Man skal turde omtænke dokumentation - med borgeren som hovedaktør
Læs mere: Se vores tema om effektivisering