Tale-til-tekst-løsninger er blevet mere udbredt og kan hurtigt blive en større del af den teknologiske fremtid på social- og sundhedsområdet.
Er talegenkendelse en reel option, og i hvilket omfang er teknologien klar til at blive brugt i et socialfagligt dokumentationssystem som EG Sensum Bosted. Foto:Getty Images
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Skal vores dokumentationssystemer i fremtiden være indrettet, så vi slipper for skærm og tastatur og kan nøjes med at indtale vores notater og observationer?
"Her til formiddag har vi arbejdet med at få Peter til at tage sit tøj på selv det viser sig at når han skal jeg vælge alt tøjet selv fra skabet bliver han rolig og han sagde øjne begynder at flakke og det kan godt være at han at han hidser sig gevaldigt op derfor prøvede jeg at tage tingene fra den ene gang var altså en chok en top mere bukser og så videre og det viser at det at det var en rigtig god måde at få ham til at tage tøj på og han han blev slet ikke urolig i den proces jeg foreslår at vi har fortalt om det på næste ti møde om hvordan at vi ændre målet for foråret det vi arbejder med jer ."
Ovenstående er mere end det rene volapyk. Det er også et eksempel på et dagbogsnotat baseret på stemme-til tekst-funktionen i Google mail.
Men som det fremgår er der ikke alene fejl, men også graverende fejl i den tekst som systemet foreslår. Fx blev der sagt "urolig", og systemet skrev ordet "rolig".
Læs mere: Her finder du KL's Teknologiradar 2020
På den anden side er fejlene måske ikke værre end det er hutigt at rette dem. Tilføje de manglende ord, rette de grammatikalske fejl og skrive urolig i stedet for rolig.
Så hvad skal man mene? Er talegenkendelse en reel option, og i hvilket omfang er teknologien klar til at blive brugt i et socialfagligt dokumentationssystem som EG Sensum Bosted.
- Faktisk understøtter EG Sensum Bosted allerede talegenkendelse og langt bedre end det eksempel, som du viser, forklarer direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare:
- EG Sensum fungerer i praksis udmærket sammen med forskellige værktøjer til talegenkendelse, ligesom vores Mobil App fint kan bruges sammen med dikteringsfunktionerne i iOS og Android. Det primære problem her er mere, hvor gode værktøjerne til stemmegenkendelse i sig selv er, forklarer Steffen Rugtved:
- Ofte er de bedst, når de kender brugeren og brugeren sidder i et stille lokale og koncentrerer sig om at tale tydeligt. Men er det godt nok til det socialpædagogiske praksis?
Download gratis whitepaper: Nye teknologier i det offentlige – nu og i fremtiden
Virtuelle assistenter som fx kan omsætte tale til tekst er en af de teknologier, som KL anbefaler at holde øje med, og det kan da trods børnesygdommene også hurtigt vise sig, at bedre systemer pludselig vil få efterspørgslen til at eksplodere:
- Teknologien udvikler sig hurtigt og alle som bruger tale til tekst på en smartphone kan selv se, hvor stærkt udviklingen går.
På mange måder afventer vi nok mest, at vores brugere begynder at efterspørge mulighederne i højere grad. Talegenkendelse og tale til tekst er ikke noget, vi har arbejdet særlig konkret med i samarbejde med brugerne de sidste år.
Til gengæld arbejder vi selv meget med automatiserede tests, hvor et program så at sige betjener EG Sensum Bosted, lige som en bruger ville gøre det. Bare hurtigere! Så vi har fx teknologien på plads til at navigere mellem de forskellige dele af løsningen, så i teorien er der ikke noget i vejen for at brugerne vil kunne navigere rundt i systemet ved hjælp af stemmen alene.
Læs mere: Guidet tur gennem junglen af digitale begreber på socialområdet
De tekniske muligheder er dog kun en del af overvejelsen, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt talegenkendelse og stemmestyring er en god ting.
I mange tilfælde vil det give god mening hurtigt at kunne lave et notat, der støtter hukommelsen eller sende en sms, mens man kører bil uden at bruge hænderne.
Men når det kommer til længere notater, hvor eftertanke og reflektion spiller en stor rolle, er det måske knap så hensigtsmæssigt at arbejde med talte notater:
- I nogen tilfælde kan det gøre specielt den mere prosaorienterede dokumentation lettere og mere flydende, ligesom det oplagt kan være en hjælp for både borgere og medarbejdere, der har vanskeligt ved at betjene mus og tastatur, forklarer Steffen Rugtved:
- Omvendt ser vi med blandt andet med metoder som Fælles Faglige Begreber og Voksenudredningsmetoden en fornuftig fokusering på at mindske den rene prosa på socialområdet til fordel for mere målbal dokumentation.
Her giver det ikke mening at lave lange talte notater eller lange notater i det hele taget, når det er langt mere effektivt og brugbart at sætte en prik for en talværdi i et effektmålingsskema.
Så spørgsmålet om, hvorvidt talegenkendelse er fremtiden i et system som EG Sensum Bosted må blive et rungende måske. Det er muligt, men giver det mening i praksis? Det skal brugerne i sidste ende vurdere, siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
Læs artikel: Digitalisering: Sådan styrer du dit projekt fra start til slut
Læs artikel: Digitalisering: Vælg en god teknologi og en troværdig leverandør
Læs mere: Køb EG's løsninger på SKI rammeaftaler
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Modtag nyhedsbrev én gang om ugen med de tre nyeste artikler. Intet andet.
