
Destination fremtiden: Tør vi vælge den ultimative sikkerhed fra?
Den digitale fremtid, kommer ikke af sig selv, men bliver resultatet af vores valg af teknologi.
Den digitale fremtid, kommer ikke af sig selv, men bliver resultatet af vores valg af teknologi.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Udviklingen på det specialiserede social- og sundhedsområde kan gå mange veje, afhængig af de teknologiske valg, vi træffer.
SamfundsDesign har spurgt direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare om hans bud på, hvordan det nuværende fokus på datasikkerhed påvirker fremtidens løsninger.
- På mange måder lever vi jo i en spændende tid, fordi fremtiden ligger helt åben. Vi står med et væld af teknologier, som kunstig intelligens, robotter og avancerede sensorssystemer, som vi kan plukke ned fra hylden og kombinere med den social- og sundhedsfaglige dokumentation i vores fagsystemer som fx EG Sensum, forklarer direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
- Hvis man vil se bredden i udvalget, kan man bare studere KL's teknologiradar, hvor de har udpeget en række teknologier, der er klar eller næsten modne til at blive taget i anvendelse på social- og sundhedsområdet.
- Det største problem, vi har lige nu, er derfor at beslutte os for, om vi tør tage teknologien i anvendelse, fortsætter Steffen Rugtved.
En af barriererne for en øget anvendelse af de nye teknologier er nemlig frygten. Frygten for, at vi kommer til at indsamle og (mis)bruge for mange følsomme persondata for at få de nye avancerede systemer til at virke efter hensigten, og dermed får skabt et samfund, hvor vi ikke kan garantere borgernes privatliv i fremtiden.
Den frygt eller måske retter rettere næsten ekstreme påpasselighed er hovedessensen i den skrappe GDPR-lovgivningen, som er blevet implementeret i Europa og store dele af verden, og lige nu rejser tvivl om, hvorvidt vi fx må skrive beboerens navn på døren til deres værelse på plejehjemet.
Læs artikel: Godmodigt GDPR-drilleri eller desperat opråb?
Derfor er ønsket om den ultimative sikkerhed en udfordring for vores teknologivalg:
- Først og fremmest skal vi naturligvis anerkende og respektere behovet for at passe godt på egne og andres persondata. Borgerne skal have sikkerhed for – både nu og i fremtiden - at deres data bliver behandler ordentligt. Det må alt andet lige være det vigtigste, selv om det kan skabe barrierer for den teknologiske udvikling, mener Steffen Rugtved, der samtidig ser det som en fordel, at de stærke krav til sikkerhed tvinger leverandørerne til at have styr på deres processer og deres kommunikation.
- Omvendt betyder de høje krav om ultimativ datasikkerhed og usikkerheden i sig selv, at vi kommer til at gøre ting besværlige for os selv. Vi risikerer at miste vigtig information, som kunne være til stor værdi senere.
Det gælder i alle mulige sammenhænge, hvoraf mange først vil ramme os, når det går op for os, hvad det fx indebærer, at data skal slettes etc. Det kan fx være, at simpele ting som at gemme kontaktinformationer på tidligere elever for at kunne invitere til jubilæer, bliver vanskelig og i en række tilfælde helt umulig, og til muligheden for at opspore og informere om alvorlige sygdomme.
Læs artikel: Dårlig datasikkerhed stækker kommunal brug af sociale medier
Derfor opfordrer Steffen Rugtved til, at vi tænker os godt om, når vi forlanger ultimativ datasikkerhed.
- For mig at se, skal vi undgå at træffe absolutte beslutninger om den højeste grad af sikkerhed i alle spørgsmål vedrørende persondata og i stedet lader fonuften råde, der hvor det giver mening.
For der er store gevinster ved at tro på de teknologiske muligheder, mener Steffen Rugtved:
- Hvis vi både vil tilgodese behovet for datasikkerhed og den teknologisk udvikling skal vi måske interesserer os mere for, hvordan vi i højere grad kan få teknologien til at hjælpe os med at overvåge, hvordan vores data anvendes.
Så i stedet for at fokusere ensidigt på databeskyttelse, bør vi med teknologiens hjælp fokusere mere på, hvem og hvordan vores data anvendes, og sige nej til anvendelser, som vi mener overskrider vores grænser, siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
Læs mere: Nye teknologier i det offentlige – nu og i fremtiden
Læs mere: Spot de nye teknologier på EG's TechRadar