
To it-leverandører går nu sammen om at udvikle BI-løsning til læge- og speciallægeklinikker.
Lægerne skal kunne dykke ned i klinikkens data.
To it-leverandører går nu sammen om at udvikle BI-løsning til læge- og speciallægeklinikker.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
To it-leverandører er gået sammen i et strategisk partnerskab, der om kort tid kommer de danske lægehuse til gode. Selskaberne er nemlig i gang med at udvikle en Business Intelligence-løsning til læge- og specialklinikker.
EG Clinea til læge- og specialklinikker er i løbet af få år blevet landets mest udbredte administrationssystemer til håndtering af patienter, journaler, patientkommunikation, tidsbestilling, e-konsultation, m.v. Det er bl.a. sket ved at slå systemer som MedWin og EMAR sammen.
Hidtil har løsningerne dog manglet et reelt Business Intelligence-modul, men det ændrer partnerskabet mellem TARGIT og EG på.
De to selskaber er gået i gang med at integrere TARGITs Business Intelligence-løsning i EG Clinea, og det gør det med ét muligt for læger og det øvrige personale på en klinik at dykke ned i klinikkens data.
På den måde kan klinikkens læger danne sig et langt mere detaljeret billede af deres patienter.
- Lægeklinikker har behov for at kunne dykke ned i tal og data for at få et reelt billede af deres patientpopulation, patientkommunikation og ressourcestyring.
Det er vi derfor gået sammen med TARGIT om at levere, og da det bliver en fast del af EG Clinea, kommer alle fordelene automatisk vores kunder til gode, siger Michael Frank Christensen, Vice President for EG Healthcare.
Læs artikel: De danske læger er gået over til videokonsultationer
TARGITs BI-løsning Decision Suite er skræddersyet til små og mellemstore virksomheder og anvendes verden over af mere end 6.000 virksomheder.
- Vi har arbejdet hårdt på at nå til vores nuværende position, og vores kommende brugere rundt om på landets lægeklinikker og sygehuse får især glæde af vores brugervenlighed og alle de nye muligheder, som TARGIT giver i forhold til de sundhedsfaglige elementer og optimeringen af klinikkernes drift, siger Lars G. Bang, EMEA VP of Sales i TARGIT.
Det bekræfter Michael Frank Christensen:
- TARGIT's BI-værktøjer rummer alt, hvad der har at gøre med klinikkens kvalitet, ensartethed, rutiner, kommunikation, økonomi og opfølgning.
Sammen med EG Clinea, der er et af de mest udbredte systemer til lægepraksisser, kommer vi til at stå med en meget konkurrencedygtig løsning, der vil gavne vores kunder fra dag ét, mener Michael Frank Christensen Michael Frank Christensen, Vice President for EG Healthcare.
Læs mere: Se vores healthcare-løsninger
Læs mere: Se vores tema om sundhed
Læs artikel: Vagtplanlægning er en kritisk disciplin for sundhed og velfærd