Direktør Henning Langberg, Data Redder Liv, afviser, at man i dag kan undlade at dele sundhedsdata.
En bedre udnyttelse af sundhedsdata kan redde liv, og patienterne ser gerne, at vi deler data, mener direktør Henning Langberg, Data Redder Liv. Foto: Data Redder Liv
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Øget brug af sundhedsdata kan faktisk redde liv. Men det er langt fra den vigtigste grund til, at vi hurtigt skal blive bedre til at udnytte den viden, der ligger skjult i vores sundhedsdata, mener direktør Henning Langberg, Data Redder Liv.
En bedre udnyttelse af sundhedsdata kan redde liv, og patienterne ser gerne, at vi deler data.
Sådan argumenterer partnerskabet Data Redder Liv for en mere udbredt brug af sundhedsdata i samfundet.
- Og så er det endda ikke det vigtigste argumentet, påpeger direktøren for det offentlige private partnerskab, Henning Langberg:
- Vi er i den situation, at sundhedsvæsenet inden for de kommende fem år får svært ved at hænge sammen på grund af voksende medicinudgifter og flere ældre. Vi er ganske enkelt nødt til at finde ud af at arbejde smartere og mere effektivt, mener Henning Langberg.
Læs artikel: Individuel datakontrol beriger også virksomheder og stat
Et godt eksempel er radiologerne på vores sygehusene, der er ved at drukne i data. Hver dag præsenteres de for stadigt flere og mere avancerede røntgen-optagelser og scanningsbilleder:
- De kan slet ikke nå at processere alle de data, som de har adgang til. Dermed kan de hellere ikke hurtigt nok prioritere de patienter, som har brug for behandling. Her er vi nødt til at tage ny teknologi som kunstig intelligens i brug, mener Henning Langberg.
- Desværre anvender vi herhjemme stadig kun kunstig intelligens til billeddiagnosticering på forsøgsbasis på ganske få afdelinger. Den store udfordring er, at virksomhederne ikke kan få adgang til de store datasæt, forklarer Henning Langberg.
Se video, hvor radiolog Mikael Boesen fra Herlev Hospital forklarer, hvad vi kan opnå ved brug af sundhedsdata og kunstig intelligens.
Når alle er enige om, at mere teknologi og smartere arbejdsmetoder kan være en del af løsningen, hvorfor går det så langsomt? Det er der flere grunde til.
En undersøgelse foretaget af Data Redder Liv viser fx, at de største barrierer for en mere udbredt anvendelse af sundhedsdata er:
- Danmark var nok først med at digitalisere og ligger fortsat i spidsen, men undervejs har vi fået opsat systemer og regler, der begrænser brugen af data på uhensigtsmæssig vis, siger Henning Langberg.
Mange af vores data ligger i dag dels i små lokale registre, dels i store landsdækkende registre, og typisk taler disse systemer ikke sammen.
På tilsvarende vis er hvert datasæt typisk indsamlet med et specifikt formål, og hvert datasæt har sin ejer:
- Og ofte er de i højere grad forpligtet til at passe på data end på at sikre, at data kan anvendes, forklarer Henning Langberg.
Se video: #DataRedderLiv konference i Børssalen 2019
I virkeligheden er det paradoksalt, at vi er så gode til at beskytte og begrænse brugen af data og dårlige til at bruge dem. For patienterne er som udgangspunkt villige til, at tillade brugen af anonymiseret data, hvis det kan bruges til forskning eller nye behandlingsmetoder.
I starten af 2019 spurgte Data Redder Liv en stor gruppe medlemmer af en række patientforeninger. Her svarede 92 % af de 460 respondenter, at de er villige til at dele deres anonymiserede sundhedsdata til brug for forskning, lige som 87 % er villige til at dele deres anonymiserede sundhedsdata med virksomheder, der udvikler ny medicin og nye sundhedsteknologier
- Konklusionen er klar. Patienterne ser gerne, at vi deler sundhedsdata, når blot vi gør det på en ordentlig måde og med et godt formål, mener Henning Langberg.
Læs artikel: Folkelig opbakning til digital borgerjournal
Patienter indsamler værdifuld information om dem selv og deres helbred
Værdifuld viden om patienten risikerer at gå tabt på tværs af sundhedsvæsnet
Patienter vil gerne dele deres sundhedsdata
Kilde: Data Redder Liv - Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata - april 2019
Selv har Henning Langberg mindst tre gode bud på, hvordan vi kan komme ud af den aktuelle data deadlock:
- For det første skal vi have skabt fælles og ensartede regler for, hvordan vi fortolker reglerne om deling af data. I dag har vi svært ved at dele data, fordi ejerne af de enkelte datasæt fortolker loven forskelligt.
For det andet skal det være lettere at søge om at få lov til at bruge data. I dag kræver det uendeligt mange forespørgsler, og det kan tage flere år at få lov til at bruge sundhedsdata. Her skal vi have skabt en mere strømlinet proces, hvor erfaringerne hele tiden opsamles og bruges til at gøre processen nemmere.
Endelig skal vi have skabt et større samfundsmæssigt fokus på nødvendigheden af at anvende sundhedsdata. I dag er der - hverken på politisk niveau på Christiansborg eller i administrationen i sundhedsvæsenet - et overordnet organ, hvor man forsøger at tænke på tværs og sætte en fælles dagsorden, siger Henning Langberg, der alene af den grund frygter, at en øget brug af sundhedsdata og nye teknologier i sundhedsvæsenet derfor kommer for sent og i for lille omfang i Danmark:
- Allerede nu er flere andre lande meget længere fremme, end vi er. Vi har netop været på studietur til Israel, hvor der findes kørende løsninger. Her har man på flere sygehuse skabt konkrete innovations-hubs, hvor tech-virksomhedernes udviklere deler kantine med sygehusets personale for sammen at udvikle ideer til, hvordan opgaverne kan løses smartere.
Hvis ikke vi i Danmark begynder at arbejde lige så målrettet, ender vi med at andre landes virksomheder løber med opgaverne. Så mister vi et vigtigt forretningsområde, og vi bliver tvunget til at benytte løsninger, som er udviklet til andre kulturer og andre former for sundhedsvæsen. Ingen af delene kan vi være tjent med, siger direktør Henning Langberg, Data Redder Liv.
Læs artikel: Sundhedssystemer skal formes af danskerne selv
Læs artikel: Danmark skal være førende på kunstig intelligens
Læs mere: Se vores tema om sundhed
