
Stigende fokus på vagtplanlægning og ressourcestyring
Både herhjemme og i udlandet øger personalemangel interessen for strategisk vagtplanlægning og ressourcestyring
Både herhjemme og i udlandet øger personalemangel interessen for strategisk vagtplanlægning og ressourcestyring
Tobias Bøggild-Damkvist er cand.merc.(fil), og CEO i Rato.Blue ApS. Tobias arbejder for at skabe et mere sammenhængende, imødekommende og effektivt sundhedsvæsen i Skandinavien.
Det har han gjort i over 20 år som leder i sundhedsvæsenet, som konsulent, som digital health-udvikler og ikke mindst som patientaktivist.
Carsten Mathiassen er senior manager i EG Silkeborg Data. Carsten har 15 års erfaring inden for blandt andet projektledelse, ledelse og forretningsansvar inden for softwareudvikling.
Kontakt og følg Tobias Bøggild-Damkvist og Carsten Mathiassen
Af: Tobias Bøggild-Damkvist og Carsten Mathiassen
Se alle artikler af Tobias Bøggild-Damkvist og Carsten Mathiassen
Siden rigsrevisionen i 2014 gik i gang med at undersøge hospitalernes brug af personaleressourcer og dermed satte et kraftigt fokus på vagtplanlægning og ressourcestyring er den politiske og ledelsesmæssige interesse steget støt år for år.
Samtidig er der intet som tyder på, at det stopper. Tværtimod forventer vi, at fokus stiger endnu mere i takt med, at vi bliver flere ældre og kronisk syge, og vi kommer til at mangle mere plejepersonale og læger.
Læs mere: Rigsrevisionens beretning
Det foreløbige højdepunkt kom i årets aftale om sundhedsvæsenets økonomi med fire områder der griber direkte ind indsatsen omkring personaleressourceanvendelsen og det strategiske fokus på vagtplanlægning:
Indsatsen er dog meget bredere end det, og der er en stribe andre begivenheder og tendenser, som er værd at bide mærke i.
Læs artikel: Aflys krisen, problemet er løst
Det langsigtede, politiske fokus vi så i økonomiaftalen kom fx tydeligt frem, da Dansk selskab for patientsikkerhed afholdt en konference i slutningen af oktober, PSsammen19!, om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen.
Tilstrækkeligt med personale, læring og arbejdsglæde var det centrale tema.
Det blev fremhævet af både vores sundhedsminister Magnus Heunicke som understregede at der skal være tid til tre ting:
”Tid til faglighed. Tid til omsorg og Tid til sammenhæng”
Det kræver både gode kollegaer, god planlægning og god brug af ressourcerne i hverdagen.
Med samme tema - men i et 2030 perspektiv - talte den britiske forfatter og tidligere hospitalsdirektør Mark Britnell om, hvordan vi håndterer, at vi kommer til at mangle 18 millioner sygeplejersker og læger om bare 11 år.
Det kræver en lang række initiativer, ikke mindst en bedre brug af ressourcerne.
Hør mere: Hør foredrag om Mark Britnells nye bog HUMAN Solving the global workforce crisis in healthcare.
I et mere praktisk planlægningsperspektiv så afholder Danske Regioner sammen med Moderniseringsstyrelsen for anden gang i år et fuldbooket seminar om vagtplanlægning i et strategisk perspektiv.
Seminaret retter sig mod både ledere og medarbejdere fra regioner og hospitaler med indflydelse på eller interesse for vagt- og ressourceplanlægning.
Seminaret fokuserer på, hvordan et strategisk ledelsesfokus på vagtplanlægning kan medvirke til, at ressourcerne bruges bedst muligt både på de enkelte hospitalsafdelinger og på tværs af sygehusene.
Samme brede fokus ser vi i det arbejde som sker i samarbejde mellem KL, Danske Regioner, Sundheds- og ældreministeriet, samt Digitaliseringsstyrelsen.
Her kortlægges muligheder og potentialer for en bedre teknologisk understøttelse af vagtplanlægningen både i det kommunale og det regionale sundhedsvæsen.
Rapporten forventes afsluttet og offentliggjort i januar 2020.
Set ud fra de analysebeskrivelser, som er offentliggjort så langt, kommer der en analyse med fokus på vagtplanlægning både i kommuner og regioner. Det er en vigtig udvidelse af det hidtidige fokus og et skridt i retning af at lade personaleressourceanvendelse understøtte et mere sammenhængende sundhedsvæsen.
Læs artikel: Bedre ressourcestyring i Region Hovedstaden skal optimere patientforløb
Det begyndende kommunale fokus ses også på andre områder, om end det fortsat ikke er så stærkt som på det regionale felt.
Et eksempel på dette finder man i KLs casekatalog om digitalisering fra september 2019.
Her omhandler 7 af i alt 26 cases Løn og personaleområdet hvor flere fokuserer på digitalisering af vagt og arbejdstidsplanlægning.
Læs mere: KL's casekatalog
Internationalt er en af de vigtigste begivenheder, at der i oktober blev afholdt People Summit om workforce management in healthcare i Manchester.
Mere end 500 planlæggere, ledere, læger og sygeplejersker fra det britiske, tyske, spanske, danske, svenske, norske og australske hospitaler delte erfaringer, netværkede og lærte nyt om vagtplanlægning.
Konferencen udspringer oprindeligt af Optima-brugergruppen, og der er fortsat et stort perspektiv på produktudvikling og anvendelse af Allocates produkter. Efterhånden har konferencen dog udviklet sig til en omfattende arena for erfaringsudveksling, og den vigtigste begivenhed, hvis man interesserer sig for vagtplanlægning.
Læs mere: Om The Allocate People Summit 2019
Endelig er det værd at bemærke, at danske regioner og fem kommuner nu har investeret i nye vagtplanlægningsløsninger, som vil blive taget i brug i 2020.
Løsningen EG Optima er et såkaldt 3. generationsvagtplanlægningssystem med fokus på aktivitetsstyret bemanding samt en langt mere medarbejderrettet og tværgående planlægning.
Det er her vi i 2020 forventer at finde de vigtigste nyheder om vagtplanlægning og forhåbentlig også vejen videre, så vi kommer ud over visioner, analyser, rapporter og konferencerne til praktisk anvendelige løsninger, som sikrer, at de rette personer med de rette kompetencer er på vagt, når borgere og patienter har brug for hjælp.
Læs artikel: Strategisk vagtplanlægning kræver tydelige prioriteringer
Kender du til gode eksempler på konkrete projekter, som styrker vagtplanlægning og ressourcestyring i kommunerne eller på hospitalerne så del dem her eller send os et tip.
Læs mere: Fleksibel vagtplanlægning og ressourceudnyttelse med EG Optima
Download whitepaper: Udviklingstendenser og muligheder inden for vagtplansystemer.
Læs mere: SD Business Intelligence – træf de rigtige valg