
Inden 2019 suser ud af døren og årtiet slutter, kan du lige nå at læse de fem mest populære artikler på samfundsDesign fra året, der gik. Foto Getty Images
Læs årets mest populære artikler, og gå på ferie…
Inden 2019 suser ud af døren og årtiet slutter, kan du lige nå at læse de fem mest populære artikler på samfundsDesign fra året, der gik. Foto Getty Images
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Offentlig digitalisering sover aldrig og der har hele årets været fyldt med nye spændende historier på samfundsDesign. Her er de fem mest populære arikler fra året, der gik.
Kunstig intelligens i form af smarte algoritmer og RPA-robotter gjorde i 2019 sit indtog på flere og flere offentlige kontorer.
En af mest populære artikler på SamfundsDesign i 2019 var da også historien om Center for Administration, CfA, i Region Nordjylland, der med stor succes sluppet en kunstig intelligens løs på arbejdet.
Projektet med machine learning har allerede givet CfA i Region Nordjylland store besparelser, og nu bliver 100 % af centerets fakturaer risikovurderet, 50 % konteres og påføres en posteringstekst, mens 14 % autobogføres.
Læs artiklen: Kunstig intelligens klarer bogføringen i Region Nordjylland
Den offentlige virksomhed DSB har leveret årets bedste traditionelle drifts business case. I hvert fald hvis det står til juryen bag årets kåring, som var arrangeret af konsulenthuset 1stroke.
Det har imidlertid været svært at finde kandidater til prisen, for det offentlige har det fortsat stramt med at udarbejde business cases, mener 1stroke, der eller forsøgte at højne interessen for disciplinen med en stor prisfest i 2019.
Læs artiklen: Og vinderen af Danmarks bedste traditionelle drifts business case blev...
Da Holbæk Kommune gennemgik sin hjemmeside kritisk for at sikre sig, at den var GDPR-compliant, gik det op for medarbejderne i IT og Digitalisering, at der manglede en sikker kanal til borgerhenvendelser.
– Vi havde mange "send bare en mail til Holbæk Kommune-løsninger" og usikre pdf-blanketter. Så noget skulle der ske. Derfor besluttede vi at anskaffe et gør-det-selv-værktøj til vores selvbetjeningsløsning, hvor vi kunne designe en formular, så borgerne trygt kan henvende sig på alle tider af døgnet og hurtigt få svar fra den rette medarbejder, forklarer projektleder Lonnie Jørgensen, Holbæk Kommune.
Problemet er bare, at den sikre og brugervenlige kontaktformular hurtigt blev en kæmpesucces. For det betød, at medarbejderen i kommunens kontaktcenter, der stod for at tømme kommunens hovedpostkasse, pludselig blev bombarderet med borgerhenvendelser, som skulle sorteres og sendes videre til rette modtager.
Læs artiklen: Digital formular druknede Borgerservice i succes
Vagtplanlægning og ressourcestyring i sundhedsvæsenet og i kommunerne er en kompleks opgave. Det er en opgave, som kræver ledelsesmæssigt fokus og tydelige prioriteringer. Det er en opgave, som kræver kompetence og de rigtige hjælpemidler.
Den erkendelse er blevet mere og mere åbenbar på direktionsgangene i 2019, hvor vagtplanlægning i sundhedsvæsenet er ikke længere er et administrativt bijob. Det er en kritisk opgave for den faglige ledelse.
SamfundsDesign fulgte udviklingen med en serie artikler om strategisk vagtplanlægning.
Læs artiklen: Strategisk vagtplanlægning kræver tydelige prioriteringer
Frygten for GDPR lurer i alle kroge af det offentlige, men til gengæld er der enighed om, at sundhedsdata er det rene guld.
Flere optikere og øjenlæger har fx fået adgang til avancerede 3D-billeder af øjets bagside, der kan afsløre øjensygdomme på et tidligt stadie. Men vi skal bruge kunstig intelligens for at få det fulde udbytte af de nye muligheder, mener innovationsvirksomheden Enversion A/S.
Læs artiklen: Sundhedsdata: Kunstig intelligens forudser øjensygdomme