
I 2019 fokuserer det risikobaserede tilsyn på læring. Foto: Getty Images
Skiftende temaer og dokumentationskravene er en udfordring, men systematisk dokumentationspraksis er en del af løsningen.
I 2019 fokuserer det risikobaserede tilsyn på læring. Foto: Getty Images
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Styrelsen for Patientsikkerhed har siden 2017 gennemført risikobaserede tilsyn på alle landets sociale dag- og døgntilbud.
Tilsynets temaer skifter fra år til år, og det stiller store krav til de socialfaglige it-systemer, der skal levere dokumentationen, men også til de enkelte tilbuds vilje og disciplin, så der løbende dokumenteres i forhold til de aktuelle temaer.
Senest har styrelsen i 2019 suppleret målepunkterne for tilsynet, der også kaldes for det sundhedsfaglige tilsyn, med refleksionspunkter.
Refleksionspunkterne skal gøre tilsynet mere læringsorienteret.
– Der har været rejst en vigtig diskussion om balancen mellem kontrol og læring ved tilsyn, og refleksionspunkterne skal være med til at gøre det lærende aspekt af tilsynet mere tydeligt. Vi ved fra tilbagemeldinger fra både behandlingssteder og fra vores egne tilsynsførende, at tilsynet allerede kan understøtte læring på behandlingsstederne.
Med refleksionspunkterne får vi et redskab, der kan sikre en mere ensartet og systematisk læringsindsats i forbindelse med tilsynet, udtaler Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, på styrelsens hjemmeside.
Læs mere: Styrelsen for Patientsikkerheds aktuelle målepunkter
Det primære formål med de risikobaserede tilsyn er at fremme patientsikkerheden på alle typer af behandlingssteder og at understøtte Styrelsen for Patientsikkerheds mission om, at det skal være trygt at være patient.
På det enkelte dag- eller døgntilbud er det ledelsens ansvar, at der foreligger en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til optegnelser, der indeholder sundhedsfaglig dokumentation.
Styrelsen kommer med andre ord med et batteri af spørgsmål til dokumentation af det enkelte tilbuds arbejde.
Læs artikel: Designsprint skabte opbakning til nyt sundhedsmodul
Styrelsen fører to forskellige former for tilsyn med behandlingssteder: planlagte og reaktive.
Planlagte tilsyn udføres som led i det risikobaserede tilsyn og bliver varslet seks uger inden med et varslingsbrev. Det reaktive tilsyn kan ske med eller uden varsel.
Især de skiftende temaer stiller store krav til de socialfaglige it-systemer, der skal levere dokumentationen, men også til de enkelte tilbuds vilje og disciplin, så der løbende dokumenteres i forhold til de aktuelle temaer.
Også for it-leverandørerne har det været en udfordring at få tilpasset systemerne, så de både kan understøtte de socialfaglige og de sundhedsfaglige krav i samme system.
En af leverandørerne, EG, har derfor i tæt samarbejde med en række kunder udviklet et særligt sundhedsmodul til sit socialfaglige it-system, der understøtter tilbuddenes arbejde med det risikobaserede tilsyn:
– Alle tilsyn indeholder elementer af observation, interview og gennemgang af skriftligt materiale, som er mere eller mindre standard og til at håndtere både for os som it-leverandør og for de enkelte tilbud.
Idet temaerne skifter år for år, er det tidsbesparende for tilbuddene, hvis de på forhånd har struktureret dokumentationen i forhold til tilbagevendende spørgsmål og de aktuelle temaer, så dataene ligger klar, når den tilsynsførende banker på døren, siger seniorkonsulent Michael Henriksen, EG.
Læs mere: Information om det sundhedsfaglige tilsyn
Læs artikel: Sådan var det at få tilsyn
Læs mere: Download faktaark om sundhedsmodulet i EG Sensum Bosted