Frederiksberg Kommune har skabt et unikt overblik over sammenhængen mellem kommunens sociale indsats og den enkelte borgers progression.
I Frederiksberg Kommune har man ønsket at skabe en endnu tættere kobling mellem myndighed og udfører. Foto: Getty Images
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Med en unik kombination af faglig metode, konsekvent dokumentation og smart data-udnyttelse har Frederiksberg Kommune skabt et klart billede af progressionen hos den enkelte borger.
Det var en sen eftermiddag i marts 2019 - under et temabesøg på botilbuddet Soltoppen - at kommunens socialudvalg første gang fik syn for sagn om, hvilken forskel skatteborgerenes penge gør på det specialiserede sociale område for voksne.
Her afslørede socialchef Flemming Nielsen nemlig de første resultater af mere end fem års knoklearbejde med at implementere VUM, voksenudredningsmetoden, FKO, Faglige KvalitetsOplysninger, og strømline dokumentationen mellem myndigheder og udfører i kommunens socialfaglige system, EG Sensum:
- De var vildt begejstrede, forklarer Flemming Nielsen eftertænksomt:
- Mig bekendt var det virkelig første gang, at de så tal og grafer, der viste hvad de får for den halve milliard kroner, som de hvert år bevilliger til det sociale område.
Hidtil havde politikerne stort set været henvist til de data, som kommunens tilbud indberettede til Danmarks Statistik.
- Grundlæggende var det blot en bunke tal. Nu er vi over i en helt anden faglig disciplin, mener Flemming Nielsen.
Læs artikel: Faglige KvalitetsOplysninger: Skal vise udvikling over tid
De progressionsdata, som socialchefen præsenterede politikerne for på Soltoppen, var blandt andet antallet af afsluttede mål, løbende mål, og statusopfølgninger, afsluttede og løbende mål fordelt på livstema, progressionsmåling henover hele målperioden og progressionsmåling fordelt på de enkelte livstemaer i Voksenudredningsmetoden
- De oplysninger er nu omdrejningspunktet for administrationens årlige statusrapportering til politikerne i socialudvalget, forklarer Flemming Nielsen.
Læs artikel: Vi kan godt måle effekten af den sociale indsats
Den sociale Masterplan i Frederiksberg Kommune er et flerårigt strategisk arbejde med fokus på kvaliteten og den faglige dybde på det specialiserede socialområde for voksen, hvor måler er, at:
Når kommunens socialforvaltning i dag står med en unik løsning, er det frugten af flere års strategisk arbejde med at skabe en sammenhængende indsats for borgerne på det sociale område.
Arbejdet har taget afsæt i Den sociale Masterplan, Frederiksberg Kommunes samlede plan for kvalitet, bæredygtigt byggeri og økonomi på det specialiserede socialområde for voksne.
Her var et centralt punkt ønsket om at fastholde fokus på sammenhæng mellem de sociale indsatser og progressionen hos den enkelte borger. Tanken var at skabe en endnu tættere kobling mellem myndighed og udfører i arbejdet med at skabe positive resultater af indsatserne i borgerens udvikling/progression.
Voksenudredningsmetoden blev valgt som udredningsværktøj, og kommunen besluttede desuden at arbejde med Faglige Kvalitetsoplysninger, der er et dokumentationsredskab til måling af progression hos borgeren
Oplysningerne er samlet i Borgerens Fælles Plan i det socialfaglige it-værktøj EG Sensum, hvor sagsbehandler og udfører dokumenterer i samme plan.
Denne nyskabende sammentænkning af it og arbejdsgange på tværs af myndighed og udfører har desuden givet andre muligheder for borgerens aktive involvering i arbejdet med egne indsatsmål og dermed udviklingen i egen tilværelse. Fx satser kommunen på at udvikle både fagsystem og metode, så borgerne i endnu højere grad kan medvirke til at dokumentere egen situation og dermed medvirke til at synliggøre og måle progression.
Endelig er det muligt blevet muligt at se, hvad der er kommet ud af at arbejde med de enkelte mål og delmål for borgeren, men også hvad indsatserne har kostet.
Læs mere: Se Den Sociale Masterplan
I Frederiksberg Kommune anser socialchefen dog langt fra opgaven fra løst.
- Vi er kommet rigtig langt, men alt det svære kommer nu, mener Flemming Nielsen.
For nu skal arbejdet med at analysere de mange data og uddrage den rette lære af tabeller og lagkage-diagrammerne for alvor i gang:
- Nu kan vi se at tilbud A løser 60 % af sine opgaver, mens tilbud B kun kommer i mål med 40 % af sine, hvad er så forklaringen? Er medarbejderne på tilbud A særligt gode til den type opgaver eller er de dårlige på det andet? Eller er progressionstallene dårligere på tilbud B, fordi de netop er eksperter og derfor har fået alle de tunge sager?
I første omgang kan lederne bruge data til at fokusere på de rigtige udfordringer, og så skal vi have bredt brugen af de data, vi har, ud til alle medarbejdere, siger socialchef Flemming Nielsen, Frederiksberg Kommune.
Læs artikel: Socialtilsynene elsker god dokumentation
Men en nok så vigtig opgave udstår dog stadig, mener socialchefen:
- Vi skal have inddraget borgerne langt mere i både dokumentationsarbejdet og progressionsmålingerne. For min skyld kunne de borgere som kan have adgang til systemet på lige fod med sagsbehandler og socialpædagogen. Praksis skal vi dog have fundet en platform, der gør det muligt for alle borgere at blive inddraget i arbejde, forklarer Flemming Nielsen.
På nogle områder og i forhold til nogle borgere sker det allerede. Her sidder borgeren med ved computeren, når socialpædagogen skriver sine notater.
- Men vi mangler stadig den digitale platform, hvor alle kan være med uanset funktionsevneniveau. For mig ville det bedste være, hvis den enkelte borger altid selv var med til at dokumentere og fx evaluere både indsatser og sin egen progression i det samme it-system, mener socialchef Flemming Nielsen, Frederiksberg Kommune.
Læs artikel: Sådan sikrer du, at brugerne er med dig – hele vejen
Læs artikel: Fælles borgerplan: Ideen er god, men der er et men
Læs mere: Styrk den socialfaglige med EG Sensum
