Vagtplanlægning og arbejdstidstilrettelæggelse er helt centrale discipliner, når man vil sikre god patientbehandling.
Vagtplanlægning og arbejdstidstilrettelæggelse er helt centrale discipliner i for at sikre god patientbehandling. Foto: Getty Images
Tobias Bøggild-Damkvist er cand.merc.(fil), og CEO i Rato.Blue ApS. Tobias arbejder for at skabe et mere sammenhængende, imødekommende og effektivt sundhedsvæsen i Skandinavien.
Det har han gjort i over 20 år som leder i sundhedsvæsenet, som konsulent, som digital health-udvikler og ikke mindst som patientaktivist.
Carsten Mathiassen er senior manager i EG Silkeborg Data. Carsten har 15 års erfaring inden for blandt andet projektledelse, ledelse og forretningsansvar inden for softwareudvikling.
Kontakt og følg Tobias Bøggild-Damkvist og Carsten Mathiassen
Af: Tobias Bøggild-Damkvist og Carsten Mathiassen
Se alle artikler af Tobias Bøggild-Damkvist og Carsten Mathiassen
Ventet og velkommen. Vi er til for patienten, Patienternes sygehus.
Der er rigtig mange gode visioner om at sætte patienten i centrum ude på de danske hospitaler og i regionerne. Men hvad betyder det egentlig når vi taler arbejdstidsplanlægning? Og hvad stiller det af konkrete krav til medarbejderne, ledere og planlæggere?
Vagtplanlægning og arbejdstidstilrettelæggelse er helt centrale discipliner i for at sikre god patientbehandling. Kernen er jo at sikre de rette personer med de rigtige kompetencer, og tilstrækkeligt af dem præcis på den tid og det sted som er nødvendig i forhold til borgernes tryghed og patienternes behov.
Men der er meget stor forskel på, hvordan vi går til opgaven.
Ser vi på patienterne som en abstrakt gruppe – den upersonlige aktivitet omsat til et antal forløb, patientkontakter og behov for en kapacitet som omsættes til en fremmødeprofil og en vagtplan.
Eller ser vi på den unge kvinde Helene, som i løbet af et langt brystkræftforløb finder tryghed i at tale med sygeplejersken Inger, som har fulgt hende gennem hovedparten af behandlingen. Rådgivet af Helle, som været den patientansvarlige læge, fra Helene fik stillet diagnosen til nu, hvor hun går til kontrol for at sikre, at alt er, som det skal være efter behandlingen.
Der er ganske store forskelle på de to tilgane til patienten, og på de krav, den stiller til vores planlægning, styring og opfølgning af bemandingen, men reelt set er begge perspektiver nødvendige.
Læs artikel: Strategisk vagtplanlægning er et opgør med silotænkning
Vi er nødt til både at have den stringente rationelle analyse af data, som sikrer de gode rammer for planlægningen, så det nødvendige personale er tilstede, og vi skal have overskud til det empatiske møde med det enkelte menneske som trænger til hjælp og pleje.
Vagtplanlægning i sundhedsvæsenet er nemlig ikke bare en triviel opgave, og ressourcerne, til at tage sig af den enkelte patient på den bedst mulige måde, er ikke sådan lige at trylle frem.
Forudsætningen for, at vi kan sætte patienten i centrum for personaleplanlægningen er derfor, at vi har styr på processen.
Det vil sige, at vi
Læs artikel: En god vagtplan kræver ledelsens opmærksomhed
Det er et ambitiøst mål i sig selv at få optimeret disse processer. Det er kun et fåtal af afdelingerne og klinikkerne i sundhedsvæsenet, som mestrer dem til perfektion.
Vores ambitioner bør desuden være højere end det. Vi skal stræbe efter den nærværende behandling og pleje, ikke bare den effektive drift.
Dette gælder ikke bare for Helene, som er ved at være igennem brystkræftbehandlingen, men som en systematisk tilgang til mødet med alle patienter og pårørende.
Her er det vigtigt at huske på, at vores patienter er meget mere end patienter. De er også borgere, forældre, børn, studerende, ansatte, venner, kunder og dusinvis af andre roller.
Det betyder, at de møder sundhedsvæsenet med et væld af andre forventninger. Helt konkret stiller det et krav til os som medarbejdere, ledere og planlæggere om, at vi skal blive meget bedre til at lytte til patienternes forventninger, analysere og gruppere dem, sammenholde dem med faglige forudsætninger og behov og så lægge det til grund for et langt mere fleksibelt møde med patienten.
På den måde kan vi sikre nem adgang til behandling, til pleje, til viden, til medicin, til hjælpemidler, til tryghed, til trøst og alt det andet, som kendetegner et imødekommende og patientfokuseret sundhedsvæsen
Læs artikel: En digital kommune er afhængig af sit løn- og vagtplanssystem
Det er ikke det samme som, at alle skal have en patientansvarlig læge og kun møde personale, de kender, tværtimod.
I visse situationer er det et vigtigt tiltag, i mange andre situationer skal vi tænke meget bredere og i mange andre kanaler. Fælles for dem alle er dog, at patientfokus kræver kompetent og motiveret personale.
Derfor skal vi tage vagtplanlægningsopgaven alvorligt som en central ledelsesdisciplin og erkende, at det kræver gode, tilgængelige værktøj at håndtere denne kompleksitet.
Læs artikel: Intelligent vagtplanlægning vil gøre Danmark sundere
Det er en rejse, som tager tid. På de enkelte arbejdspladser er der forskellige niveauer af modenhed, og man springer ikke direkte fra en statisk plan, som gentages normperiode efter normperiode til en aktivitetsstyret bemanding, som sikrer, at patienten hovedsageligt møder kendte ansigter.
Regionerne har i samarbejde med Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen udarbejdet en god oversigt over cases.
Men hvordan arbejder I på jeres hospital? Hvordan bruger i personaleplanlægningen til at sætte patienten i centrum for hospitalets virke?
Del jeres ideer og erfaringer, så vi sammen kan udvikle nye løsninger, eller skriv, hvis I har et case, vi skal se nærmere på her på Samfundsdesign.dk
Læs mere: Fleksibel vagtplanlægning og ressourceudnyttelse med EG Optima
Læs artikel: Strategisk vagtplanlægning kræver tydelige prioriteringer
Læs mere: Få et effektivt og fleksibelt lønsystem
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Modtag nyhedsbrev én gang om ugen med de tre nyeste artikler. Intet andet.
