
Digital transformation er nødvendig for langt de fleste virksomheder og organisationer. Foto: Colourbox
CCO Rasmus Dahl fra Ideanote mener at du skal droppe forandringsledelse, når du snakker digital transformation.
Digital transformation er nødvendig for langt de fleste virksomheder og organisationer. Foto: Colourbox
Rasmus Dahl er CCO i Ideanote, som han også har været med til at stifte. Ideanote har udviklet en digital platform for gode idéer.
Platformen hjælper medarbejdere og ledere i virksomheder med at indsamle og dele deres idéer med hinanden, så gode idéer ikke går tabt i hverdagens travlhed. Ideanote er, lidt forenklet sagt, en digital version af den klassiske forslagskasse, som mange kender fra deres arbejdsplads.
Ideanote blev startet i 2015. I dag har firmaet 25 ansatte og en stor gruppe kunder, som tæller nogen af Danmarks største virksomheder. Ideanote vandt desuden to priser ved Nordic Startup Awards 2016 og har været omtalt i bl.a. Børsen, Finans og amerikanske Forbes.
Læs mere om Ideanote og ideudvikling.
Kontakt og følg Rasmus Dahl
Digital transformation er big business. En total digital transformation kræver omfattende økonomiske investeringer. Som resultat heraf, er budgetbegrænsninger ofte den største barriere for digital transformation.
I forlængelse af dette er utilstrækkelig digital ekspertise og support fra ledelsen barrierer, som forhindrer eller besværliggør adoptionen af digitale redskaber.
Min holdning er klar; Digital transformation er nødvendig for langt de fleste virksomheder og organisationer. Mit argument er, at den digitale transformation lettest foretages, når der eksisterer en underliggende kultur af sammenhængende, løbende og stadige forbedringer.
En så omfattende omstilling af både arbejdsgange, anskuelser og opfattelser, som en total digital transformation er svær at implementere, hvis hele opgaven angribes samtidig. Der kan opstå massiv inerti, forsinkelser, frustrationer hos kunden, borgeren og andet negativ feedback som kan være voldsomt destruktivt. I stedet for at angribe omstillingen på denne omfattende facon vil jeg argumentere for, at din organisation har brug for stille og roligt at etablere og bibeholde en kultur, som gradvist hjælper din digitale transformation på vej.
Dagene hvor HR tilgangen til udvikling groft skåret omhandlede unfreeze, change, refreeze er ovre!
Hvis man ser på det private, så befinder de fleste virksomheder sig i meget konkurrencebetonede markeder, hvor nye teknologier både bringer muligheder, udfordringer og trusler mod alt, hvad der eksisterer i sin nuværende form. Banebrydende selskaber, som rystede forretningsverden for bare fem-ti år siden, er allerede i fare for at blive teknologiens næste offer.
Slock.it‘s teknologi er et glimrende eksempel på dette. Firmaet udvikler blockchain teknologi, som i sin oprindelige form muliggør digital distribution men ikke kopiering, men Slock.it tager denne teknologi og bringer den fra databaserne og serverne ind til dit hjem. Alle fysiske objekter, der er tilsluttet, får en fysisk identitet og kan i praksis nu modtage betalinger direkte fra brugere.
Dermed er vejen åben for den totale deleøkonomi, og firmaer som Airbnb, Uber og RelayRides ryster formentligt en smule i bukserne over udsigten til, at alle mennesker uden problemer kan omgå deres gebyrer og services, og via blockchain teknologi handle direkte og øjeblikkeligt med andre mennesker. Dagene, hvor vi har et behov for en mellemmand i deleøkonomien, er talte. Og udviklingen har potentiale til at drive store virksomheder i graven.
For at kunne konkurrere i dagens markeder er det min grundlæggende overbevisning, at virksomheder og organisationer bliver nødt til at acceptere og agere i forhold til en præmis om, at ændringer sker hurtigt - og ofte.
I øjeblikket er succesraten ved implementering af change programs mildt sagt ikke prangende, idet omtrent 70% af ændringsinitiativer fejler. Føromtalte præmis kan næppe være til stede, eller i hvert fald blive accepteret, når fejlraten er på dette niveau.
Læs artikel: Vi skal ikke bremse den digitale udvikling
En komplet digital transformation er en lang proces med påkrævede omfattende investeringer. Digitalisering er ikke én løsning. Det er en perlerække af løsninger, som er sammenkoblet på kryds og tværs af din organisation, som sammen skaber en digitaliseret helhed.
Med andre ord kræves der en implementeringsstrategi for at samle de mange forskellige tråde.
Virksomheder, hvor en stor procentdel af deres initiativer fejler, vil naturligvis spilde massive ressourcer. Udover dette kan deres medarbejdere oparbejde forandringsmodstand og reducere deres motivation for deltagelse i det næste initiativ. Hver gang et initiativ fejler, vil det medføre negativ feedback på sandsynligheden for, at det næste initiativ er en succes.
Mit forslag er, at den digitale transformation anskues på omtrent samme måde, som vi anskuer vores forløb med trinvise forbedringer: at vores transformation deles op i bidder og tilpasses den virkelighed, som virksomheden står i lige nu i direkte sammenhæng med et overordnet mål om at digitalisere eksisterende arbejdsgange og processer.
Læs mere: Lad os digitalisere det offentlige Danmark sammen
Læs artikel: Digitale fravalg er lige så vigtige som tilvalg
Læs mere: Digital håndtering af foreningstilskud