
Som samfund er det vigtigt, at befolkningen er rustet til at begå sig sikkert i en digital verden. Derfor arbejder Digitaliseringsstyrelsen med digital inklusion. Foto: Getty Images
Netværk for Digital Inklusion inddrager de organisationer, som repræsenterer it-udfordrede borgere, i arbejdet med offentlig digitalisering
Som samfund er det vigtigt, at befolkningen er rustet til at begå sig sikkert i en digital verden. Derfor arbejder Digitaliseringsstyrelsen med digital inklusion. Foto: Getty Images
Louise Palludan Kampmann er kontorchef i Kontor for digitalt overblik og kommunikation under Digitaliseringsstyrelsen.
Kontoret har det overordnede ansvar for udviklingen af Mit Overblik, der skal give borgerne et bedre digitalt overblik over egne forhold og igangværende sager hos offentlige myndigheder.
Kontoret varetager også hjælp og vejledning til de it-udfordrede borgere.
Endeligt er kontoret ansvarlige for kommunikation internt og eksternt samt drift og udvikling af Finansministeriets koncernfælles kommunikationsplatforme.
Kontakt og følg Louise Palludan Kampmann
Størstedelen af danskerne er digitale, men der er fortsat ca.10 pct. af borgerne, som er udfordret i deres digitale kommunikation. De har derfor brug for hjælp til at kommunikere digitalt med det offentlige.
Med den udbredte digitalisering af det danske samfund er det nødvendigt at se på, hvordan de borgere, der oplever udfordringer med digitalisering, kan hjælpes.
Nogle borgere mangler konkret hjælp til den digitale kommunikation med det offentlige, andre borgere har behov for helt at blive fritaget kravet om at bruge digitale løsninger i deres kontakt med den offentlige sektor.
Som samfund er det vigtigt, at befolkningen er rustet til at begå sig sikkert i en digital verden. Derfor arbejder Digitaliseringsstyrelsen med digital inklusion.
Kigger man nærmere ind i hvem det er, der møder udfordringer ved at kommunikere digitalt, viser det sig, at det primært drejer sig om borgere i gruppen af helt unge (særligt 15-17 årige), de ældre (særligt over 75 år), ikke-vestlige indvandrere, kortuddannede, samt borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Problemerne består hovedsageligt af sproglige, kognitive og/eller fysiske udfordringer eller af tekniske barrierer, mens andre typer af borgere oplever vanskeligheder ved at afkode den offentlige sektor og de krav og forventninger, det offentlige har til os som borgere.
Indsatsen for at hjælpe og støtte de it-udfordrede borgere er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi - et samarbejde mellem staten, KL og Danske Regioner. Det er i alles interesse at understøtte de it-udfordrede bedst muligt. Men det er også vigtigt, at dem, som ikke er digitale, ved hvor de kan få hjælp til kontakten til de offentlige myndigheder.
Læs artikel: Ingen succes med digitalisering uden borgerinvolvering
For at få det rette input til, hvilke problemer de it-udfordrede borgere oplever, har Digitaliseringsstyrelsen etableret Netværk for digital inklusion.
Netværket har 60 medlemsorganisationer, der repræsenterer grupper af borgere, der oplever udfordringer med at kommunikere digitalt med den offentlige sektor bl.a. Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer og Bydelsmødrene. Se netværkets medlemmer her.
Formålet med netværket er at inddrage de organisationer, som repræsenterer it-udfordrede borgere, i arbejdet med offentlig digitalisering.
Netværket bidrager med konkret viden om målgrupperne og deres problemstillinger og med idéer til hvordan vi hjælper dem bedst muligt, så hjælpeindsatsen bliver relevant og tilgængelig for de borgere, der har behov for den.
Med netværkets indsats og kendskab til de konkrete målgrupper sikrer vi, at indsatsen for it-udfordrede borgere rammer så præcist som muligt, fordi medlemmerne af netværket bedre end nogen har kendskab til hvilke udfordringer, borgere kan opleve med den offentlige digitalisering.
Læs artikel: Digitalisering af administrationen handler om mere end effektiviseringer
Hvert år udarbejder Digitaliseringsstyrelsen i et tværoffentligt samarbejde en handlingsplan med konkrete tiltag, der skal understøtte indsatsen. Formålet er at iværksætte initiativer, der kan anvendes af de organisationer, undervisere, vejledere m.v., der hjælper it-udfordrede.
Eksempelvis efterspurgte undervisere muligheden for at træne brugen af NemID, uden at underviserne skulle anvende deres personlige nøglekort. Derfor blev der udviklet et lukket øvemiljø, demo.borger.dk, hvor man kan træne brugen af NemID, borger.dk og Digital Post. Demo.borger.dk er gratis for alle.
Netværket gjorde også opmærksomme på behovet for visuel inspiration til borgere, der havde vanskeligt ved at afkode tekstbaseret vejledning.
Det har medført animationsfilm om NemID, Digital Post og NemSMS. Film, der fortsat bliver brugt i mange sammenhænge.
Filmene har voice-over på fem sprog ud over dansk. Find animationsfilmene her.
It-udfordrede borgere og deres pårørende ønsker vejledninger til fx digitale fuldmagter og læseadgang til Digital Post, dvs. nogle af de digitale hjælpemuligheder til borgerem, der kan have glæde af dem.
Alle vejledningsmaterialer og animationsfilm er tegnsprogstolket.
Læs mere: Se vejledningsmaterialerne på digst.dk
I 2019 fokuserer Digitaliseringsstyrelsen især på unge i aldersgruppen 15-20, der har svært ved kommunikationen med det offentlige.
Hvor udfordringen for nogle handler om, at det er svært at bruge teknologien, handler det i højere grad for de unge om, at de ikke kender den offentlige sektor.
Derfor ved de heller ikke i hvilke situationer, de har brug for at kommunikere med den offentlige sektor.
I den forbindelse udarbejdes der forskellige undervisningsmaterialer målrettet unge til brug i udskolingen. De kan dog også anvendes af andre målgrupper.
Det emne, der fylder mest, og som gentages hvert år er it-sikkerhed. Også i forhold til de unge er sikker digital adfærd vigtig.
Derfor bygger inklusionsindsatsen oven på de nationale sikkerhedskampagner, som Digitaliseringsstyrelsen gennemfører, som fx ”Vi holder hackerne ude”, så det tilpasses de it-udfordrede målgrupper.
Læs artikel: Coding Class Cph er ren win-win-win
Brug af teknologi i den offentlige sektor såvel som i resten af samfundet er hele tiden under udvikling. Den digitale inklusion er derfor en indsats, der løbende skal arbejdes med og videreudvikles. Og der er næppe nogen, der er bedre til at minde os om det end brugerne selv.
Netop derfor er vores samarbejde med Netværk for digital inklusion en uvurderlig kilde.
Læs artikel: Digitalisering skal altid være til gavn for borgerne
Læs mere: Se vores tema om servicedesign
Læs mere: Om andre indsatser for it-udfordrede borgere på digst.dk