
Alt for ofte må de kommunale beslutningstagere imidlertid nøjes med at præsentere borgerne for et valg: Højere skatter eller forringet velfærd. Men måske vi kan få både guld og grønne skove. Foto: Getty Images
Digitalisering og bedre dataudnyttelse er alternativet til lav skat og lavt serviceniveau
Alt for ofte må de kommunale beslutningstagere imidlertid nøjes med at præsentere borgerne for et valg: Højere skatter eller forringet velfærd. Men måske vi kan få både guld og grønne skove. Foto: Getty Images
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Enhver borgmester og enhver kommunaldirektør vil gerne kunne tilbyde borgerne både guld og grønne skove. Eller sagt på en anden måde, et rimeligt skattetryk og et serviceniveau, hvor borgerne stadig får de velfærdsydelser, som de har behov for og forventer.
Alt for ofte må de kommunale beslutningstagere imidlertid nøjes med at præsentere borgerne for et valg: Højere skatter eller forringet velfærd.
Drømmen for enhver it-leverandør, der leverer løsninger til landets kommuner, er at kunne levere den digitale understøttelse af hverdagen, som gør kommunen i stand til at få mere ud af ressourcerne, uden at medarbejderne slider sig op, eller borgerne bliver utilfredse.
Derfor er det frustrerende at se til på sidelinjen. For teknologien og teknologileverandørerne er klar til at levere den digitale transformation, men det offentlige hænger stadig i bremsen.
Et godt eksempel er simpel anvendelse af RPA-teknologi. Selv om der er kommet gang i mange projekter med software-robotter, der overtager rutineopgaver som administration af dagpengerefusion og AKUT-midler, er der tale om isolerede projekter, der ikke spreder sig fra forvaltning til forvaltning endsige fra kommune til kommune.
Hvis vi skal hjælpe det offentlige med at få mere ud af pengene, krone for krone, og leve op til ambitionen om at levere digitalisering i verdensklasse til borgerne, så kræver det mindst tre ændringer i praksis.
Læs artikel: Få så sat de robotter i gang med arbejdet
For det første skal vi hurtigt blive enige om at gøre Danmark til et digitalt laboratorie, hvor innovative løsninger, der virker, hurtigt rulles ud som nationale standarder. På den måde kan de enkelte løsninger vokse sig robuste, og virksomhederne får den fornødne økonomi til at fortsætte udviklingen af løsningerne og på sigt måske udbrede den til globale markeder.
Læs artikel: Robotter overtager det kedelige arbejde i Statens Administration
For det andet skal det offentlige og leverandørerne blive bedre til at gå fra pilotprojekter til storskala-drift. I Danmark må vi være noget nær verdensmestre i at finde på smarte løsninger. Vi er kort sagt gode til at få ideer og til at sætte dem i drift – i mindre skala. Til gengæld kniber det med at få skaleret projekterne.
Læs artikel: Kunstig intelligens klarer bogføringen i Region Nordjylland
Endelig skal det offentlige være i bedre dialog med de private leverandører i forhold til rollefordelingen. Det fremmer ikke innovationen, at den enkelte kommune selv opbygger udviklingsafdelinger, i stedet for at fokusere på at identificere og gentænke de opgaver, som de gerne vil have løst.
Desværre har det offentlige det stadig med at tænke lidt for meget i konkrete teknologier baseret på gårsdagens hypes i stedet for at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det for udfordringer, som vi gerne vil have løst? Så kan vi nemlig nærme os en situation, hvor det offentlige og det private samarbejde får de optimale samarbejdsforhold.
Som leverandør af kernesystemer til det offentlige står vi med store mængder data, som vi håndterer og beskytter på vegne af det offentlige. Data som kan udnyttes langt bedre, end de bliver det i dag. Data kan bruges til at analysere behov, forudsige efterspørgsel og optimere fx vagt- og ressourceplanlægning. Men data er intet værd, så længe de ligger gemt og glemt på serverne. Derfor håber vi, at det offentlige vil blive mere offensive og definere deres behov, så vi som leverandører kan udvikle de bedste løsninger.
Sammen kan vi blive i stand til at love borgerne både guld og grønne skove.
Læs artikel: Sagsbehandlerne er kernen i en succesfuld teknologisk omstilling
Læs mere: Her er kommunernes digitale fremtid