
Er den offentlige business case mon en død sild?
For 8.år i træk er der reelt ingen tegn på øget interesse for gevinstrealisering
For 8.år i træk er der reelt ingen tegn på øget interesse for gevinstrealisering
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
For 8. år i træk konstaterer konsulenthuset 1stroke, at business casen har trange kår, ja nærmest ingen, i det offentlige.
Med stor ildhu har konsulenthuset ellers hvert år gennemført en business case undersøgelse for at se, hvordan private og offentlige organisationer arbejder med business case som værktøj med gevinstrealisering for øje.
Nu er det 8.år undersøgelsen gennemføres, og igen, igen konkluderer 1stroke, at især gevinstrealiseringen er et område, der fortsat mangler den fulde opmærksomhed og giver udfordringer for virksomheder og organisationer.
Med business case undersøgelsen ønsker 1stroke bl.a. at belyse, hvor udbredt det er at anvende business casen igennem hele investeringens levetid og hvorvidt business casen alene anvendes som et beslutningsgrundlag eller om den også anvendes som styringsgrundlag
Den noget nedslående konklusion fra de tidligere år, er bekræftet igen i år:
- Business casens gevinstrealisering har fortsat trange kår, organisationen gør ikke det, som den skal. Det skyldes bl.a., at ansvaret for beskrivelse af gevinstrealiseringen forankres i projektet og ikke hos gevinstejeren, hvor den bør være.
Dette er meget kulturbåret, så organisationerne i den grad skal til at arbejde med kulturen, konkluderer 1stroke, der også peger på, at der i et vist omfang mangler en performance- og resultatkultur i Danmark, der kan hjælpe gevinstrealiseringen på vej i organisationer og virksomheder.
Ydermere er der i mange organisationer en væsentlig modstand mod forandringer, som står i vejen for at realisere gevinster – igen en ledelsesopgave, som skal løftes, af forretningen.
Læs artikel: Rigtige (embeds)mænd laver en god businesscase
1stroke peger også på, at det mange steder er forretnings- eller IT-projektlederne, der ofte får ansvaret for at skrive business casen, mens styregruppeformændene i mindre og mindre grad er penneførere for dette vigtige dokument.
- Det udfordrer gevinstrealiseringen, da projektlederne typisk er videre til det næste projekt, når selve implementeringsprojektet er gennemført, og gevinsterne skal realiseres. Når de forkerte, dvs. forretningsprojektlederen eller IT-projektlederen, skriver business casen, betyder det også, at det reelle potentiale ikke bliver dokumenteret eller beregnet korrekt og vigtigst, så bliver ejerskabet uklart, konkluderer 1stroke.
Læs artikel: Hvem har Danmarks bedste offentlige business case
Men hvorfor sker der ikke noget? Da Martin J. Ernst, CEO, 1stroke, præsenterede resultaterne af undersøgelsen ved arrangementet Danmarks Bedste Business Case pegede han på de fem fatale fejl, som han mener gør sig gældende:
Læs artikel: Digitalisering: Sådan bruger du din business case bedst
Af årets business case undersøgelse fremgår det, at en stor del af de offentlige og private virksomheder tilkendegiver, at de ikke har tradition for at udarbejde business cases, som den primære årsag til ikke at udarbejde den, og de offentlige business cases har ligefrem en tendens til i mindre grad at hænge sammen med organisationens strategi end tidligere.
Det er paradoksalt, for samtidig vil både private og offentlige organisationer gerne blive bedre til udarbejde business casen og opnå den efterfølgende gevinstrealisering.
Men noget tyder på, at det offentlige opgiver på forhånd:
- Især det offentlige har den holdning, at business case tankegangen ikke virker for dem, hedder det i rapporten, Danske virksomheder og organisationers brug af business case og gevinstrealisering (2019).
Læs 1strokes rapport, Danske virksomheder og organisationers brug af business case og gevinstrealisering (2019)
Læs artikel: Og vinderen af Danmarks bedste traditionelle drifts business case blev...
Læs mere om, hvordan man kan sikre, at gevinsten af de offentlige it-investeringer realiseres.
Download EG's gratis whitepaper Gevinstrealisering i offentlige it-projekter.