De vil lære din robot at tale dansk med algoritmer

Ifølge Finance Digest vil kunstig intelligens i 2025 drive 95 % af al kundeinteraktion. Det siger noget om, hvor meget af vores kommunikation der kommer til at foregå gennem robotter i fremtiden.

Af Anne Bøgh Fangel, Principal Organisation Analyst/Alexandra Instituttet

People, Technology and Business Lab

Hvis vi vil kunne tale dansk med virksomheder og det offentlige fremover, skal vi derfor have udviklet 'danske algoritmer' til den kunstige intelligens nu.

Hvordan bliver det at kontakte kommunen eller en kundeservice i fremtiden, når kunstig intelligens har taget over?

Først og fremmest kan vi vinke farvel til telefonkøer og til at blive viderestillet. Man kan ikke længere risikere at ringe uden for åbningstid, og så kan vi godt regne med, at den, vi ringer til, allerede ved, hvad vores problem er, og muligvis har en løsning på det med det samme.

Det er noget, vi bør bide mærke i, når vi fra fx Glance ved, at 91 % af de kunder, der har haft en dårlig kundeoplevelse, ikke ønsker at lave forretning med virksomheden igen.

Mulighederne for at kommunikere gennem kunstig intelligens er mange, og de bliver allerede udnyttet af store spillere som Google og Amazon – men kun på engelsk!

Dansk er et – for – lille sprogområde

Dansk er for lille et sprog til, at det kan betale sig for udenlandske virksomheder at udvikle sprogværktøjer på dansk. Det vil sige, at der sker en enorm udvikling på området, men at vi i Danmark er bagud på de ressourcer, der kræves for at udnytte mulighederne.

Vi mangler en værktøjskasse af algoritmer og datasæt, som danske virksomheder kan gribe fat i, når de skal udvikle tale- og tekstapplikationer på dansk. En konsekvens kan være, at kvaliteten af de dansksprogede løsninger halter for langt bagud til at være relevante.

Derfor er vi i gang med at udvikle 'danske algoritmer'. For hvis vi vil bevare dansk som sprog og fortsat kunne tale dansk med hinanden og det offentlige gennem robotter, skal vi have udviklet gode, danske teknologiske sprogværktøjer.

Læs artikel: De virtuelle assistenter flytter ind på din mobil

Behov for ordlister vokser

Det er et stort arbejde at udvikle sprogteknologierne fra bunden. For at en computer for eksempel kan forstå, om en person kan lide et produkt eller ej, har man brug for enten ordlister, der eksemplificerer positivt og negativt ladede ord, eller algoritmer, der kan trænes på hele sætninger, der eksemplificerer sætningens sentiment (positive/negative ladning), og algoritmer, der kan hjælpe med at identificere, hvilken entitet der henføres til, fx produkt/model, vejret, rengøringen, servicen.

Vi vil udvikle værktøjer, som man nemt kan gennemskue, hvordan virker. Vi lægger værktøjerne offentligt tilgængeligt, efterhånden som vi udvikler dem, så danske virksomheder, det offentlige, organisationer osv. kan bruge dem til deres digitale udvikling.

Vil du vide mere? Så kontakt Anne Bøgh Fangel, Principal Organisation Analyst, People, Technology and Business Lab på telefon 2225 5322 eller anne.b.fangel@alexandra.dk.

Læs artikel: Virtuelle assistenter overtager flere og flere opgaver

Læs mere. Digital automatisering med softwarerobotter

• Del