
De fem socialtilsyn satser nu på et mere samlet fagsystem
Samlet løsning skal blandt andet gøre tilsynsrapporterne mere overskuelige for plejefamilier og sociale tilbud.
Samlet løsning skal blandt andet gøre tilsynsrapporterne mere overskuelige for plejefamilier og sociale tilbud.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Efter fem års tilløb har landets fem socialtilsyn bestilt et samlet fagligt it-system til dokumentation af tilsynet med sociale tilbud og plejefamilier i hele landet.
Et usammenhængende it-system, manglende fleksibilitet og behovet for på én gang at understøtte både lokale variationer og fælles kvalitetsstandarder får nu de fem socialtilsyn til at indkøbe et nyt digitalt fagsystem.
De fem socialtilsyn i Danmark så dagens lys tilbage i 2013, og fra 1. januar 2014 begyndte de at føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i hele Danmark.
– Det betød, at der på ganske få måneder skulle udvikles et it-system til at understøtte tilsynsopgaven. På de få år, som nu er gået, har opgaven og kravene til systemet udviklet sig. Det betyder, at det nuværende system ikke længere kan honorere den ønskede udvikling, siger projektleder Charlotte Knudsen, Socialtilsynet.
Socialtilsynene har derfor valgt at kigge efter andre løsninger.
Læs mere: Om socialtilsyn med tilbud og plejefamilier
Det første system, som socialtilsynene anskaffede, viste sig, som tiden gik, at være for opsplittet:
– Sagsbehandlerne bruger i dag alt for meget tid på at hoppe frem og tilbage mellem fagsystemet og ESDH-systemer, hvor dokumenterne skal arkiveres.
Samtidig bruger medarbejderne unødvendig tid på at holde øje med, om de har modtaget diverse svar og dokumentation i de konkrete sager. Det gamle system indeholder et advismodul, men det kan ikke løfte alle opgaverne vedrørende advisering, forklarer projektleder Charlotte Knudsen, Socialtilsynet.
– Ønsket er derfor et "standardsystem", som med tilretninger kan honorere ønskerne om et samlet fagsystem, så tilsynskonsulenterne ikke skal arbejde i flere forskellige systemer i forbindelse med deres opgave med at føre tilsyn, siger Charlotte Knudsen.
Læs artikel: Man skal turde omtænke dokumentation – med borgeren som hovedaktør
Ud over at gøre hverdagen lettere for tilsynskonsulenterne i marken – og når de kommer tilbage på kontoret – ønsker socialtilsynene sig også et mere fleksibelt system:
– Socialområdet og socialtilsynenes særlige opgaver nyder stor politisk opmærksomhed – ikke mindst i de tilfælde, hvor der opstår større misbrugssager og lignende.
Den store opmærksomhed betyder imidlertid også, at der stadig sker løbende ændringer i lovgivningen. Derfor har det været afgørende for os at få et system, som kan ændres og tilpasses, i takt med at lovgivningen ændrer sig, forklarer Charlotte Knudsen.
Læs mere. Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn
Samtidig har de fem socialtilsyn et ønske om bedre muligheder for at gøre tilsynsrapporterne mere overskuelige for plejefamilier og sociale tilbud, forklarer Charlotte Knudsen.
Når tilsynet hidtil har gennemført sit årlige tilsyn, får de enkelte tilbud nemlig efterfølgende en diger rapport, der beskriver alle de områder, som tilsynet ser på.
– Fremover får vi bedre muligheder for at udarbejde en bedre tilsynsrapport med udgangspunkt i de temaer, som tilsynet har arbejdet med ved det konkrete tilsyn.
På den måde bliver det hurtigt og nemt at se, hvad der er ændret i rapporten siden sidst, forklarer projektleder Charlotte Knudsen.
Læs mere: Digitale risikovurderinger kan forebygge vold på botilbud
Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014. Med denne lov blev der etableret fem socialtilsyn, der har til opgave at godkende og føre et løbende driftsorienteret tilsyn med alle plejefamilier og tilbud på det sociale område i Danmark.
Socialstyrelsens Socialtilsyn består af fem socialtilsynskommuner, som har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og unge.
Læs mere: Om socialtilsyn på Socialstyrelsens side
Det nye fagsystem til de ca. 495 medarbejdere i socialtilsynene bliver efter planen leveret af EG i februar 2020.
– Vi er naturligvis spændte på resultatet, for udskiftning af et it-system er i sig selv aldrig interessant. Jeg forventer dog, at de vil opleve den nye løsning som bedre og mere sammenhængende i det daglige arbejde, siger projektleder Charlotte Knudsen:
– På forhånd har vi gennemført en større arbejdsgangsanalyse og besøgt alle fem socialtilsyn for at indhente ønsker og behov til et nyt samlet fagsystem. Så det skal blive spændende at se, om vi får opfyldt alle ønsker og behov, siger projektleder Charlotte Knudsen, Socialtilsynet.
Læs mere: Få styr på dokumentationen i god tid inden et risikobaseret tilsyn (pdf)
Læs mere: Gør det hurtigt og enkelt at opfylde socialtilsynenes dokumentationskrav (pdf)