Danske elforbrugere skal skifte leverandør hyppigere

På trods af liberaliseringen af det danske elmarked forbliver forbrugerne tro mod deres elselskab. Alt for tro, hvis man lytter til brancheorganisationen Dansk Energi.

I rapporten Elmarked Outlook 2018 – slutkunder dokumenterer brancheorganisationen nemlig, at danskerne holder rigtig godt fast i deres elleverandør.

Kun fem procent af de danske husstande skifter årligt elselskab, og det er langt mindre end i lande, som vi typisk sammenligner os med:

– I Holland og Norge er det ca. 15 % af kunderne, der hvert år skifter elhandler. Med andre ord: Nogle relativt få danskere har taget elmarkedet til sig. Disse kunder er helt med på, hvordan man skifter elhandler. Det er godt og glædeligt. Men endnu flere er endnu ikke fortrolige med elmarkedet. Nogle har hørt om tvivlsomme salgsmetoder, mens andre igen slet ikke ved, at det er en mulighed at skifte elhandler. Det skal der gøres noget ved, skriver Dansk Energi i rapporten.

Nogle relativt få danskere har taget elmarkedet til sig. Disse kunder er helt med på, hvordan man skifter elhandler. Det er godt og glædeligt. Men endnu flere er endnu ikke fortrolige med elmarkedet. Dansk Energi

– Vi siger ikke, at alle kunder skal skifte hele tiden. Og vi siger heller ikke, at lige så mange nødvendigvis skal skifte elhandler i Danmark, som det er tilfældet i Holland og Norge.

For når mange kunder i Danmark ikke skifter, skyldes det ganske enkelt, at der er meget lidt at spare. Tallene fortæller, at bruttofortjenesten pr. elkunde i Danmark er blandt de absolut laveste i Europa. Derfor er den mulige besparelse ved at skifte elhandler selvsagt også blandt de laveste i Europa. Det er helt naturligt. Men vi siger, at kundernes engagement kan – og skal – blive højere. 

Politikerne bærer en stor del af ansvaret

Dansk Energi mener også, at det i høj grad skyldes, at politikerne ikke var konsekvente, da elmarkedet blev liberaliseret i Danmark i 2003:

– Desværre var der ikke tale om en fuldstændig liberalisering, men om en forsigtig, ja nærmest halvhjertet, markedsåbning. Kunderne fik ganske vist mulighed for selv at vælge elleverandør. Men fra politisk hold var man – har det efterfølgende vist sig – unødvendigt bekymrede for, om markedsåbningen ville blive et tab for uopmærksomme elkunder, der ikke var trænet i at navigere på dette nye marked.

Derfor indførte politikerne med den såkaldte forsyningspligtregulering et marked, hvor kunderne uden at gøre noget som helst fik serveret høj service, stabilitet – og strøm til en lav, statsligt fastsat pris. Så hvorfor egentlig bruge tid på at forholde sig til elmarkedet? Den stramme regulering har virket som en sovepude.

Kunderne er forblevet passive, og vi høster ikke i fuldt omfang gevinsterne ved et frit og liberaliseret elmarked, erklærer Dansk Energi i rapporten.

Læs mere: Elmarked Outlook 2018 – slutkunder

Seks initiativer til mere bevidste forbrugere

I et energiudspil har Dansk Energi derfor peget på seks tiltag, som skal gøre elforbrugerne mere aktive.

For grundlæggende er problemet, at danskerne ikke vil bruge tid på at vælge elleverandør, for som der står i rapporten, er danskerne parate til at bruge ni timer på at vælge ny bil og næsten syv timer på den næste ferierejse, men kun 2,5 time på at vælge elleverandør.

– I praksis kommer de færreste til at bruge så lang tid på at skifte, så tallet kan også dække over, at de, der har prøvet at skifte, ved, at det kan klares på mindre end ti minutter, som Dansk Energi skriver i deres rapport.

Læs mere: Fremtidens smart cities lader vente på sig

• Del