Aflys krisen, problemet er løst

Den 4. september 2019 indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om sundhedsvæsenets økonomi i 2020. Det blev til et løft på 1,5 mia kr. Det største løft i over 10 år.

Jamen, så er problemet jo løst, tænker du. Specielt når man læser aftalens indledning, hvor der står:

”Med aftalen sikres, at der følger penge med til dækning af det demografiske træk, når der bliver flere patienter. Samtidig kan stigende medicinudgifter dækkes, og det vil give mulighed for løft af kapaciteten og mere personale.”

Nu bliver der råd til at ansætte flere varme hænder, og vi får bedre tid til vores patienter Det forkætrede årlige omprioriteringsbidrag på 2% bliver også fjernet. Betyder det, at det store strategiske fokus på vagtplanlægning og ressourcebrug forsvinder?

Læs mere: Her kan du finde den samlede økonomiaftale om regionernes økonomi for 2020 - PDF.

Behovet for strategisk vagtplanlægning vokser

Det stigende strategiske fokus på vagtplanlægning og brug af personaleressourcerne i sundhedsvæsenet forsvinder ikke med den nye aftale om regionernes økonomi i 2020.  

Udviklingen, siden Rigsrevisionen tilbage i 2014 satte fokus på dette felt, bliver styrket.

Vi har nærlæst økonomiaftalen for at se, hvad der egentlig meldes ud i forhold til personaleområdet, og vi kommer her med vores bud på, hvad dette betyder i de kommende år.

Som altid skal man læse det med, som står med småt, og det som står mellem linjerne, og der står faktiske temmelig meget, når man kigger godt efter.

Læs artikel: Strategisk vagtplanlægning kræver tydelige prioriteringer

Regeringen har høje ambitioner

Det første, som er værd at notere sig er, at ambitionerne er høje, og aftalen indeholder en meget klar vision for personaleområdet:

 ”fælles ambition om at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og at nedbringe sygefravær, samt at udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt.”

Fokus er med rette lagt på plejesiden, hvor det patientoplevede behov syntes størst. Vi har en høj lægedækning i det danske sundhedsvæsen.

Selv om der er udfordringer på enkelte specialer og i udsatte dele af landet, er det rigtigt set at sætte ind på plejesiden, hvor der også vil ske forskydninger i takt med, at store grupper af plejepersonale går på pension frem mod 2025.

Det er dog værd at notere, at uddannelsen i almen medicin får et løft for at sikre bedre adgang til praktiserende læger uanset bopæl.

Læs artikel: Strategisk vagtplanlægning kræver tydelige prioriteringer

Fokus på vagtplanlægning

Der er umiddelbart fire områder i ØA2020, som griber direkte ind indsatsen omkring personaleressourceanvendelsen og det strategiske fokus på vagtplanlægning:

1. Teknologibidraget
2. Mere personale og bedre arbejdsforhold
3. Indsats mod overbelægning
4. Partnerskab om god økonomistyring

 Læs artikel: Intelligent vagtplanlægning vil gøre Danmark sundere

Teknologibidraget og vagtplanlægning

ØA2020 viderefører teknologibidraget, som er det nye effektiviseringsinstrument, der blev skabt i 2019 aftalen.

” Der er med aftalen forudsat et regionalt teknologibidrag på 500 mio. kr. i 2020, som regionerne frigør, og som prioriteres til finansiering af øget behandlingskapacitet. 

Der er som led i det regionale teknologibidrag enighed om en målsætning om, at regionerne arbejder målrettet for at omprioritere ressourcer fra administration til den patient-nære sundhed og borgernære opgaver.”

I forhold til vagtplanlægning ser vi de første konkrete kvantitative mål for,  hvad der skal opnås og hvordan. Der nævnes en mere automatiseret vagtplanlægning, effektiviseringer i det administrative led for at frigøre ressourcer til det patientrettede arbejde.

 ”Det tidligere hovedfokus på sygehusaktivitet ændret til bredere mål for sammenhæng og omstilling af behandlingen. Samtidig styrkes rammerne for løbende at realisere gevinster fra den teknologiske udvikling mv.”

Specielt det sidste er værd at bide mærke i. Ser man på, hvordan Teknologibidraget tænkes anvendt, så er det i udgangspunktet formuleret meget bredt og overordnet. De konkrete eksempler er mere jordnære.

Der fremhæves eksempler fra analyser af kapacitetsanvendelsen på medicinske afdelinger, hvor der ud over at kunne reducere indlæggelser og ambulante besøg fremhæves, at dette arbejde frigør personaletid.

Samtidig fremhæves indsatsen i regionerne med at automatisere og standardisere opgaver indenfor bl.a. HR, og det vurderes direkte, at dette vil understøtte en bedre personaleressourceanvendelse.

Dette fokus videreføres endnu mere tydeligt i ØA 2020 i indsatsen omkring Fokuseret administration, som både skal øge andelen af plejepersonale i patientnære funktioner, samt aflaste det kliniske personale for administrative opgaver.

Vi forventer, at dette vil give anledning til en øget udbredelse og anvendelse af værktøj til automatisk planlægning.

Læs artikel: Bedre ressourcestyring i Region Hovedstaden skal optimere patientforløb

Mere personale og bedre arbejdsforhold

Aftalen indeholder et selvstændigt kapitel med fokus på personale og vagtplanlægning, som understreger og skærper aftalens indledende ambition på dette felt. De områder, som nævnes, er:

• Uddannelse og ansættelse af mere plejepersonale
• Reduktion af sygefravær
• Mulighed for at arbejde heltid
• Bedre brug af kompetencer

Alle sammen områder som knytter sig direkte sammen med de indsatser, som allerede pågår på hospitalerne og regioner med professionalisering af planlægningsindsatsen og implementering af bedre hjælpeværktøj.

Det præciseres, at dette først og fremmest skal ske indenfor arbejdsgiveransvaret. Altså at dette her er en regional opgave, men der åbnes også for fælles tiltag.

Derudover bringes der et helt nyt selvstændigt initiativ frem i form af en langvarig plan for rekruttering, som skal indgå i nye drøftelser om udvikling af sundhedsvæsenet.

Vi forventer, at dette vil føre til øgede rapporteringskrav og krav til den faktiske planlægning helt ud på det operative niveau.

Læs artikel: Strategisk vagtplanlægning er et opgør med silotænkning

Indsatsen mod overbelægning

Det tredje område er indsatsen mod overbelægning. Regionerne arbejder løbende med at reducere perioder med overbelægning. Det omfatter praktiske rutiner i forbindelse med sikkert patientflow, men også omfattende analyser af aktivitet og belastning.

Der lægges op til et fortsat fokus på bedre ressourceanvendelse.

Vores forventning er, at vi vil se enkelte nye tiltag i form af pilotprojekter knyttet til kobling af arbejdstidsplanlægning og aktivitetsdata ved hjælp af specialværktøj, men at der ikke vil komme større nybrud på dette felt, før regionerne begynder at koble vagtplansystemer og patientadministrative systemer, sådan som man ser det i de norske projekter omkring aktivitetsstyret bemanding.

Læs artikel:Yeps, forandringsledelse virker

Partnerskab om god økonomistyring

Økonomiaftalen indebærer, at det etablerede partnerskab om udviklingen af økonomistyring i regionerne videreføres i 2020. Dette punkt er nok det mest konkrete og omsiggribende i forhold til vagtplanlægning.

Der fremhæves to helt centrale indsatser. For det første en professionalisering af vagtplanlægningen og for det andet en bedre forudsigelse af patienttilstrømningen.

Regionerne har gennem flere år haft et fokus på, hvordan personalets tid kan bruges bedst muligt, som nu understøttes gennem Partnerskab om god økonomistyring.

Ud over selve det regionale udviklingsarbejde pågår der en stor indsats med at dele de gode løsninger på tværs af regioner og hospitaler. Regionerne har i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen udarbejdet et inspirationskatalog omkring vagtplanlægning, som løbende formidles på konferencer og workshops mm.

Derudover arbejdes der med at styrke vagtplanlægningen ved udvikling og implementering af planlægningssystemer, uddannelse af vagtplanlæggere og forbedret planlægning af personaleforbrug og kapacitetsudnyttelse på tværs af sygehusafdelinger.

For yderligere at styrke dette arbejde har Digitaliseringsstyrelsen iværksat en analyse af mulighederne for teknologisk understøttelse.

I lyset af det stigende fokus på det nære sundhedsvæsen er vores forventning, at vi i det kommende år også vil se flere fælles initiativer omkring planlægning af personaleressourcer set i forhold til patienternes behov på tværs af hospitaler og kommuner.

Læs artikel: En digital kommune er afhængig af sit løn- og vagtplansystem

ØA2020 - en fremadskuende og interessant aftale

Alt i alt er ØA2020 en fremadskuende og interessant aftale, som i høj grad styrker fokus på den strategiske vagtplanlægning.

Følg med i debatten på SamfundsDesign.dk, når vi fremover undersøger både konkrete projekter og påvirkningen af det kommunale sundhedsvæsen.

Den store potentielle politiske konflikt på dette felt bliver, om man formår at fastholde ambitionen om det decentralt driftede sundhedsvæsen og dermed lader hospitalerne styrke vagtplanlægningen i tråd med patienternes behov og de lokale muligheder, eller om man fra centralt hold ser vagtplanlægning og udnyttelse af personaleressourcer som en ny skrue, som kan erstatte omprioriteringsbidraget.

Læs mere: Gennembrud for EG's vagtplanløsning EG Optima

Læs mere: Fleksibel vagtplanlægning og ressourceudnyttelse med EG Optima

Download whitepaper: Udviklingstendenser og muligheder inden for vagtplansystemer.

• Del