
Især medborgere over 60 år går ind for social kontrol via de sociale medier, viser YouGov-undersøgelse.Foto: Getty Images
Flertal for at benytte fx Facebook-profiler som bevis
Især medborgere over 60 år går ind for social kontrol via de sociale medier, viser YouGov-undersøgelse.Foto: Getty Images
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Skal et tjek på Facebook være en fast del af jagten på sociale bedragere? Det mener et flertal af danskerne.
Danskere afslører hver dag mange private oplysninger om sig selv gennem bl.a. sociale medier som Facebook og Instagram. Myndigheder som fx SKAT eller kommunen kan potentielt bruge disse oplysninger, som borgerne lægger offentlig tilgængeligt ud om sig selv og hinanden på sociale medier, til at holde øje med, om de fx begår socialt bedrageri.
Det kan fx være ved at rejse på ferie, selv om de modtager dagpenge og har meldt sig til rådighed for arbejdsmarkedet, eller modtager enlig forsørger-ydelser, men bor med en partner.
YouGov spurgte derfor på vegne af KMD og EG før sommer et repræsentativt udvalg af danskerne om hvor enige eller uenige der er i, at det er en god idé at myndigheder som fx SKAT eller kommunen bruger private oplysninger som findes på bl.a. sociale medier, til at holde øje med, om der begås socialt bedrageri?
Og det er danskerne ret positive over for.
Særligt generationen over 60 år faktisk. Her er 64 pct. helt eller delvist enige i, at myndigheder skal kunne sociale medier til at holde øje med bedrageri som fx dagpengemodtagere, der uretmæssigt tager på ferie eller enlige forsørgere, der modtager ydelser selv om de faktisk bor sammen med en partner.
Det tal er kun 38 pct. blandt de 18- til 29-årige. Samlet set er 53 pct. af danskerne positive overfor idéen og 30 pct. er ikke.
Læs artikel: Vi skylder borgerne digital service i verdensklasse
Divisionsdirektør Johnny Iversen, EG, finder undersøgelsens resultat ret interessant, fordi den tydeligt viser to ting:
- For det første kan man se, at de unge er meget bevidste om det digitale fodaftryk, som de efterlader. Nok så interessant er det dog, at det især er de ældre som tilsyneladende vægter overholdelsen af lov og ret højere end privatlivets fred, siger Johnny versen, der mener at overvågning af den enkelte borger via deres personlige profiler på de sociale medier, rejser en række etiske dilemmaer:
- Den oplagte udfordring er, at den borger som ytrer sig på sociale medier ikke nødvendigvis ønsker at fremstille sig selv som forpint af smerter eller psykiske lidelser.
Dermed kan opslagene på FB måske i højere grad være et ønsket selvbillede, som desværre kan komme dem til skade i en sag om socialt bedrageri.
Læs artikel: Danskerne: Sær GPS på stofmisbrugere i afvænning
Et andet dilemma er at borgeren næppe altid kan overskue de konkrete implikationer af et opslag. Er det opslag om en dejlig nat sammen med eks-manden fx et nok til at rejse tvivl om, hvorvidt parret reelt er separeret. Eller var det blot en enkelt nat, hvor de to forsøgte at få det til at virke igen?
- Og hvor går grænsen, må man også stalke børnenes Facebook sider efter oplysninger om, hvad far og mor laver, spørger Johnny Iversen.
Han peger desuden på risikoen for at overvågning af sociale profiler i højere grad end i dag kan føre os ud på et glidebane, hvor vi ikke kender afslutningen:
- I Kina ser vi fx et samfund på vej ind i en høj grad af social kontrol, hvor myndigheder overvåger gader med videokameraer og støvsuger nettet for oplysninger om den enkelte borgers holdninger og adfærd.
Resultatet udmøntes i større eller mindre privilegier til den enkelte borger baseret på vedkommendes sociale karakter.
Det er naturligvis uacceptabelt, at si som borgere forsøger at snyede med fx sociale ydelser, så der skal myndighedernes værktøjer være ajourført. Alligevel må vi som som samfund spørger os selv, om vi ønsker et meget finmasket overvågningssamfund? Hvis vi kigger hinanden så grundigt efter i sømmene, er vi så ikke alle skyldige i et eller andet? Og hvem skal så lukke os ud af fængslerne, når vi har spærret hinanden inde, spørger Johnnny Iversen, EG.
Undersøgelsen af danskernes holdning til digitale løsninger, blev gennemført af YouGov i perioden 8-10.maj 2019.
Læs artikel: Digitalisering kan knytte lægen tæt til patienten
Læs artikel: Stop bedragere og misbrugere med data og overvågning
Læs mere: Lad os digitalisere den offentlige sektor sammen