Den Fælleskommunale Rammearkitektur – en fælles spilleplade

digitalisering

Den Fælleskommunale Rammearkitektur? Det lyder tungt, men det er i al sin enkelhed en beskrivelse af, hvordan fremtidens digitale, kommunale landskab skal se ud og hænge sammen.  

Kort sagt er rammearkitekturen de fælles rammer for alle, der skal arbejde med kommunale processer og kommunale it-systemer. Rammearkitekturen er derfor både en måde at analysere og strukturere den forretning på, som den kommunale forvaltning udgør. 

KL beskriver rammearkitekturen som fælles strategiske spilleregler for, hvordan vi stiller krav til og bygger digitale løsninger. Den består af fælles principper, byggeblokke og standarder, fx fælles begreber. Det sikrer de nødvendige tværgående sammenhænge. Rammearkitekturen indebærer, at it-systemer bygges modulært efter åbne standarder. Det åbner markedet for flere leverandører, herunder også mindre leverandører og mindre løsninger. Rammearkitekturen skabes i et fleksibelt og åbent samarbejde med it-leverandørerne. 

I praksis giver det mening at opdele rammearkitekturen i et konceptuelt niveau og et fysisk niveau.  

Konceptuelt

En måde at

  • tænke sin forretning
  • strukturere sin forretning mht. informationsansvar, regler og processer
  • opsætte spilleregler og principper for dem, der vil levere til det kommunale marked analysere forretningsbehov metodisk for at sikre alignment i den samlede forretning
  • kommunikere med omverdenen i et ensartet, forståeligt sprog
  • kunne fokusere på en mindre del af helheden uden at miste helheden.

 

Fysisk

En måde at

  • strukturere den it, som skal understøtte forretningen
  • strukturere den byggetegning, som leverandørerne skal bygge systemer efter
  • sikre at de udviklede it-systemer kan kommunikere på tværs af leverandører
  • sikre en styret migration fra gammelt til nyt.

Rammearkitekturen er derfor også et hjælpemiddel til at opnå bedre, billigere, sammenhængende og forandringsrobuste it-systemer leveret af et bredt udsnit af leverandører.  

Formålet med arkitekturen er blandt andet at skabe et grundlag for at gennemføre konkurrenceudsættelse af it-systemer på de områder, hvor KMD i dag er eneste leverandør. Herudover skal arkitekturen også bruges til at løfte den kommunale digitalisering som helhed. 

Først og fremmest vil rammearkitekturen gavne udbyderne af digitaliseringsprojekter, fx et projekt i en kommune, fælleskommunalt i KOMBIT – eller i samarbejde med andre sektorer som Udbetaling Danmark, stat eller regioner. 

For it-leverandører betyder rammearkitekturen også en forenkling, idet man som leverandør i højere grad end i dag vil modtage kommunernes krav i samme struktur og skabelon.  
Leverandøren kan altså koncentrere sig om de krav, som er specifikke for opgaven. Dette mindsker leverandørens ressourceforbrug til afgivelse af tilbud mv. i forbindelse med udbud eller videreudvikling.