Kommunerne kan udnytte rammearkitekturen allerede nu

Kommunerne bør sikre sig, at de selv og deres leverandører har kendskab til de principper og de byggeblokke, som rammearkitekturen omfatter.

Rammearkitektur

Selv om rammearkitekturen fortsat er under udvikling kan kommunerne godt begynde at tage højde for at stille nye krav til leverandørerne.

Selv om Den Fælleskommunale Rammearkitektur er under fortsat udbygning og konstruktion i praksis, kan kommunerne allerede nu drage fordel af rammearkitekturen. Nogle steder betaler kommunerne fx abonnement på to systemer til CPR-opslag, hvor de med den rette arkitektur kunne nøjes med et. Og fordelene bliver ikke mindre, kun større i fremtiden.

Derfor bør kommunerne allerede nu udnytte rammearkitekturens muligheder og sikre sig, at deres IT-leverandører respekterer og understøtter kravene i rammearkitekturen. 

Kommunerne bør blandt andet sikre sig, at de selv og deres leverandører har kendskab til de principper og de byggeblokke, som rammearkitekturen omfatter.

"Kommuner står selv for egne it-anskaffelser. Alligevel vil KL meget gerne understøtte kommunerne, så de er klædt på til at udnytte mulighederne og se perspektiverne i Den fælleskommunale Rammearkitektur", siger chefkonsulent Henriette Günther Sørensen, KL: 

"For det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på rammearkitekturen og udnytter fordelene ved, at de nu kan skabe sammenhængende løsninger og bygger oven på fx støttesystemerne og derfor også stiller de relevante krav til deres it-leverandører".

En skarp guide
Blandt andet derfor har KL udarbejdet en guide, "Den lille skarpe om rammearkitekturen" med en række gode råd til, hvordan kommunerne udnytter rammearkitekturen optimalt. Lokalt foreslår KL blandt andet, at den enkelte kommune arbejder med at:

 • Have fokus på, at definere kerneopgaver og målene med dem

• Søge at gennemskue hvordan målene hæmmes og fremmes af it-understøttelsen, og

• Handle på denne indsigt

Samtidigt bør kommunerne stille de fælles krav til it-leverandørerne, så systemerne overholder de aftalte standarder og kan tilgås åbent og frit. SKI standardkontrakter understøtter dette.

"Kommunerne, herunder de kommunale indkøbsfællesskaber, er rigtig godt på vej. Selv om genbrug for sammenhæng med rammearkitekturen er en ny disciplin, ser vi gode eksempler på, at kommunerne går den vej, og oplever en efterspørgsel om operationelle redskaber. Derfor går KL højt op i at understøtte arbejdet – f.eks. ved etablering af en kravbank", siger Henriette Günther Sørensen.

KL samler kommunerne i netværk og udbygger løbende rammearkitektur.dk for at dele viden med og mellem kommunerne om rammearkitekturen. Dermed lægger KL op til, at kommunerne inddrager den tilgængelige viden, når den enkelte kommunes it-systemer gradvis fornys skridt for skridt. Det kræver samtidig, at kommunerne har en intern styring, som for hvert indkøb sikrer, at kommunen bevæger sig mod større sammenhæng og dermed lavere it-omkostninger.

Om rammearkitekturen
Den fælleskommunale rammearkitektur er et sæt fælles rammer, for alle, der arbejder med kommunale processer og kommunal it. Rammearkitekturen er etableret for at kommunerne kan opnå bedre, billigere, sammenhængende og forandringsrobuste it-systemer, leveret af et bredt udsnit af leverandører. 

Dermed er Rammearkitekturen et vigtigt og afgørende element i forhold til det igangværende monopolbrud og for kommunernes digitale forretningsudvikling i de kommende år. Målet er, at kommunerne selv bliver herrer over, hvornår de forskellige it-systemer skal udskiftes/anskaffes, og hvem kommunerne får til at gøre det.

Rammearkitekturen skal desuden være med til at sikre, at kommunernes it-landskab bygges med en åbenhed, der gør, at kommunerne reelt bliver i stand til at kunne vælge den bedste og billigste leverandør, og uden større besvær kan få data ud og ind af løsningerne, så man kan anvende data til ledelsesinformation, automatisering, undgå genindtastninger, dele data på tværs mv.

Tjekliste
Her er 10 spørgsmål, som du kan stille i din kommune for at tjekke, hvor langt I er med at udnytte Den Fælleskommunale Rammearkitektur: 

  • Har vores borgere adgang til egne data?
  • Skal man bruge tid på at taste de samme data flere gange?
  • Har vi overblik over vores it-landskab? Har vi overblik over udækkede behov – og hvilke it-systemer, der løser den samme opgave?
  • Hvordan bruger vi rammearkitekturen ved it-indkøb?
  • Bruger vi også rammearkitekturen ved de decentrale it-indkøb?
  • Hvor stor en del af vores it budget bruger vi til langsigtede investeringer i infrastruktur?
  • Møder vores borgere en sammenhængende digital service?
  • Hvor mange leverandører betaler vi for cpr-data?

Kilde: KL, "Den lille skarpe om rammearkitekturen"