Digitaliseringsstyrelsen om bølgeplanerne: Digitaliseringsgraden er ekstremt flot

Arbejdet med bølgeplanerne startede i 2013, hvor Digitaliseringsstyrelsen iværksatte projektet 'obligatorisk digital selvbetjening'. Målet var ganske enkelt at få borgerne til at betjene sig selv ved at gøre en række offentlige digitale løsninger obligatoriske i fire store bølgeplaner. 

I Bølge 1 blev det fx obligatorisk, at borgerne skulle kunne ansøge om nyt sundhedskort og indskrive deres børn i skolen. I Bølge 2 skulle borgerne kunne søge om hjælpemidler hos kommunen, få et nyt pas og anmode om lokaler til den lokale forening. I Bølge 3 var der fokus på blandt andet byggetilladelser og lån til beboerindskud. 

Godt og skidt 
Trods tilfredsheden i styrelsen dækker det gode gennemsnitlige resultat over store forskelle i digitaliseringsgraden på de enkelte løsninger. 

På en række områder lå digitaliseringsgraden hurtigt højt. Det gælder fx indskrivning til skole, hvor digitaliseringsgraden i dag ligger tæt på de 100 procent.  

 Faktisk viser et opslag , at fire ud af fem bølge 1-løsninger ligger pænt.  

Men der er undtagelser. Fx ansøgning om sundhedskort, som over årene har ligget lavt, og hvor digitaliseringsgraden ligefrem var faldende hen over året i 2015.  

Meget bedre ser det ikke ud, når man ser på perioden fra 2013 til 2015. 

Helt galt står det dog til for et område som ansøgning om hjælpemidler. Både voksne og børn med varigt fysisk eller psykisk handicap kan søge om kropsbårne hjælpemidler som ortopædiske sko, brystproteser og parykker, men sagsbehandlingen af de mange ansøgninger er både tung og besværlig. 

Selvom kommunerne siden Bølgeplan 2 i 2014 har været forpligtet til at stille en selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne, er digitaliseringsgraden kun på 27 procent. 

Den lave digitaliseringsgrad på området undrer product manager Naomi Berge Macdonald, EG A/S: 

"Sagsbehandlerne er udfordret af mange manuelle sagsgange, og de er typisk nødt til at slå op i flere forskellige fagsystemer for at håndtere en ansøgning. Det betyder, at sagsbehandlerne mangler overblik og har svært ved at dele viden på området", siger Naomi Berge Macdonald. 

Til gengæld er vi meget tilfredse med, at især de store løsninger med mange transaktioner, som fx flytteanmeldelser, ligger så højt som 92 %", siger Louise Kampmann, der fastholder, at bølgeplanerne har været med til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede lande i verden: 

"Vi har været igennem en kæmpe digital forandring", mener kontorchef Louise Kampmann og fremhæver, at danskernes generelle it-parathed har været med til at gøre bølgeplansstrategien til en succes: 

"Danskerne er meget digitale og godt med. Vi bruger it overalt, handler fx også meget på nettet. Så borgerne har været godt rustet til at tage imod selvbetjeningsløsningerne. En anden væsentlig del af forklaringen er, at vi har haft et enestående samarbejde på tværs af myndigheder i stat, region og kommune, der har gjort det muligt at tale med én stemme og fx gennemføre fælles digitaliseringskampagner", mener Louise Kampmann. 

Desuden har de store fælles løsninger som NemID og Digital Post været med til at reducere kompleksiteten og understøttet arbejdet med at lave fælles, tværgående it-løsninger. 

"Jeg synes også, det er værd at bemærke, at kommunerne helt ned til den enkelte medarbejder har gjort en kæmpe indsats for at informere og rådgive den enkelte borger. Kommunerne har brugt rigtig mange kræfter på at få det her til at lykkes", siger Louise Kampmann. 

Den digitale brugerrejse 
Næste slag om borgernes positive indstilling til offentlige selvbetjeningsløsninger skal slås med brugervenlighed som det primære våben: 

"Nu har borgerne taget godt imod selvbetjeningsløsningerne. Kun ca. 8 % af borgerne føler sig utrygge ved at benytte de digitale løsninger. For at leve op til den tillid og fastholde og øge digitaliseringsgraden er det vigtigt, at vi får sat fokus på brugervenligheden. Som det også fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har vi en fælles udfordring med at sikre borgerne gode løsninger, der er lette at bruge", forklarer Louise Kampmann: 

"Det handler blandt andet om at få tænkt de enkelte løsninger mere sammen. Det må være et rimeligt krav, når vi nu har fået flyttet så mange danskere over på offentlige digitaliseringsløsninger", siger Louise, der mener, at det skal få det offentlige til at gå efter mere smarte løsninger, blandt andet ved at se indad, samarbejde og dele relevante data de steder, hvor det er muligt og giver værdi. 

"Derfor har jeg også store forventninger til analysearbejdet af udvalgte brugerrejser for borgere, som skal være med til at skabe bedre og mere sammenhængende løsninger, der understøtter borgernes måde at tænke på, når de skal betjene sig selv", tilføjer kontorchef Louise Kampmann, Digitaliseringsstyrelsen. 

Følg selv med i udviklingen af digitaliseringsgraden