Brug af standarder i it-systemer understøtter kassetænkning

offentlige systemer

KMD Educa, Meebook, CSC Social, LABKA, OPUS, EG Sensum, EPM, Udviklingsprofilen, Famly, KMD Nexus og senest Sundhedsplatformen; der mangler i hvert fald ikke it-systemer, når man vil skrive om andre mennesker i det offentlige.

Alene tilkomsten af nye dokumentationssystemer illustrerer et stigende krav om dokumentation i takt med politiske ønsker om øget effektivisering, kvalitetssikring og effektmåling.

Ved at holde den professionelle beskæftiget med at dokumentere egen praksis håber man, at systemerne kan give fornyede indsigter, skabe overblik, monitorere behandling og give kontinuerlig sikkerhed i behandlingstilgange. Det betyder også, at it-baserede dokumentationssystemer fortsat bliver udviklet, da praksis hele tiden ændrer sig som følge af ny forskning, politiske vinde, ændret lovgivning og nye livsbetingelser i samfundet.

For at kunne forholde sig kritisk over for dokumentationssystemernes berettigelse må vi spørge os selv: Hvordan bidrager systemerne til nye måder at forstå og organisere praksis på?

Standarden som medarbejder
Svaret på det indledende spørgsmål kan findes ved at kigge på standardiseringsbegrebet.

Standardisering bruges i industrielt arbejde, hvor det at standardisere blandt andet handler om at reducere eller øge antallet af varianter.

Når man arbejder med systemer, som skal håndtere dokumentation, dvs. registreringer, målinger eller værdier omsat til data, sker det oftest med en standard, som "omslutter" indsatsen (Bowker & Star, 2000).

I sundhedssektoren indføres værdier for iltmætning i blod for eksempel i dokumentationssystemer. Når man præsenterer et system for blod, vil det måle, hvordan iltmætningen er, og derefter svare tilbage, om værdien befinder sig inden for et normalområde, eller om der er for stor afvigelse. På denne måde er en standard med forskellige varianter bestemmende for, hvordan vi kan afgøre, om blod har den rette iltmætning, eller om det er tid til at skifte procedure.

Dokumentationssystemerne reagerer på baggrund af talrige standardiseringer, som de indførte tal, værdier, iltmætninger eller pulsslag arbejder sammen med. Med en naturvidenskabelig tradition som afsæt for en større del af dokumentationssystemerne i sundhedssektoren giver normal-/afvigelse-responsen mening. Særligt fordi udfaldet sker over for en standard, som er baseret på at sigte mod behandlingsoptimale forhold hos patienten.

Med afsæt i disse tilstande bliver standardiseringen derved et mål at opnå for indsatsen.

Eksempelvis giver et elektrokardiogram (EKG) brugbare informationer om en patients hjerterytme på baggrund af en række standardindstillinger, som er installeret, inden det tages i brug. Uden standardindstillingerne ville apparatet være reduceret til en bunke ledninger monteret til en grå kasse med hjul på. Men med de mange varianter af standarder for optimale og uhensigtsmæssige udfald bidrager EKG'en til et større billede af en patient, som kan bruges til at stabilisere eller ændre tilstande. Når dette trin er passeret, kan man organisere behandlingen efter nye standarder med sundhed som målet.

På denne måde bidrager standardiseringer til at organisere og udvikle praksis, fordi den enkelte standard giver mening i forhold til andre velkendte standarder. Den kan også adskilles og udskilles eller endda erstattes med andre nyere og mere effektive standarder.

I et naturvidenskabeligt perspektiv er brugen af standarder meningsfuldt, fordi de kan skabe forståelse for, hvordan vi ordner data som registreringer, målinger og værdier, og derigennem fortælle os, hvad der er relevant som det næste skridt i en indsats.

Standarden som modarbejder
Dokumentationssystemer findes også i adskillige versioner inden for humanvidenskaben og særligt pædagogikken. Jeg vil bruge KMD Educa som empirisk eksempel i det følgende, da jeg har erfaring med systemet og finder det relevant at diskutere i et standardiseringsperspektiv.

KMD Educa er et ved første øjekast et såkaldt Learning Management System (LMS). Det indeholder læremidler og kan kobles til andre centraler med læremidler, som eksempelvis MitGyldendal, hvorfra læringsforløb kan trækkes ud til direkte anvendelse i folkeskolen.

Man kan også selv oprette læringsforløb og dele dem lokalt på skolens årgang eller med resten af systemets brugere på skoler landet over.

Hvor der er læring, er der imidlertid også evaluering. For eksempel kan man foretage vurderinger af elever på 0. klassetrin ud fra tre niveauer, som behandler henholdsvis kompetence-, færdigheds- og vidensmål inden for specifikke læringsområder. Det skal understreges, at der ikke er tale om en karaktergivning, men en faglig vurderingsmulighed, så man kan se, hvordan et barn udvikler sig i de forskellige faglige områder i indskolingens allerførste år.

Da alle områderne har afsæt i Kompetenceområder for Børnehaveklassen fra Undervisningsministeriet, er det ikke muligt at tale om skjulte standarder. Samtlige standarder er tydeligt formuleret, og data skrives ikke bare ind – de tilpasser sig det enkelte kompetenceområdes standard om særlige kompetencer fordelt ud på færdigheder og viden om specifikke undervisningsrelevante områder.

Dog sker der noget pudsigt med det sidste kompetenceområde, nemlig Engagement og Fællesskab. Her skal den skoleprofessionelle vurdere elever ud fra kategorier, som ved nærmere eftersyn falder en smule uden for læringsmanagementsystemets undervisningsbaserede standarder.

Kompetenceområdet indeholder følgende 5 kategorier: Deltagelse, Engagement, Samvær og Samarbejde, Følelser, Selvopfattelse. Når man skal vurdere en elev ud fra eksempelvis et tema som Følelser, bliver de tre kategoriseringsmuligheder dog hurtigt fattige.

De tre kategoriseringer strækker sig fra, at barnet kan udtrykke sine følelser og baggrunden herfor gennem støtte fra en professionel (1'eren), over til at barnet kan give udtryk for basale følelser og selv formidle, hvorfor det føler sådan (2'eren), til at barnet kan formidle adskillige følelser, forklare hvorfor og give forslag til ændringsstrategier (3'eren).

Det indledende kritiske spørgsmål om at tænke i bidrag til nye måder at organisere og udvikle praksis på bliver nu hurtigt uoverskueligt, da børn i indskolingen møder verden på vidt forskellige måder. Det betyder i praksis, at et barn, som kan udvise en 1'er adfærd i idræt, efterfølgende kan udvise en adfærd svarende til en 3'er i en legetime. Og hertil bliver det først rigtig kompliceret, hvis eleven ikke har samme lærer i begge fag og derfor er blevet mødt på to forskellige måder, som så skaber to forskellige situationer? Hvordan vurderer man så barnet på skalaen 1-3?

Spørgsmålet kan vanskeligt besvares inden for rammerne af KMD Educas vurderingskriterier, og det er fristende at henvise til, at der er tale om vurderinger af situationer af forskellig karakter (hvilket sikkert er rigtigt nok). Pædagogik er situeret, da mennesker grundlæggende er forskellige, og situationer tillige udvikler sig forskelligt afhængigt af barn, professionel, relationen imellem dem, vejret, tiden, morgenmaden og så videre. Derfor vil jeg i stedet nøjes med at konstatere, at det ikke er muligt for en skoleprofessionel at arbejde "udenom" de tre standarder, som er formuleret i feltet "Følelser", hvis der ligger et ledelsesmæssigt krav om evaluering af eleven gennem KMD Educa. Det tvinger læreren og pædagogen til at trække en kassetænkning frem og placere barnet deri. I indskolingen. Det første år i en række af 10 år.

Det uendelige antal varianter af standarder, som opstår på baggrund af et levet liv, overskrider således standardiseringens tre muligheder med længder og efterlader den professionelle i en knibe, da KMD Educa ikke har andre steder at placere dette relevante netværk af situeret viden, som ellers kunne bidrage til at udvide perspektivet på barnets handlemuligheder. Standarden "Følelser" taler kun til praksis, men ikke med praksis, hvorfor det udviklende bidrag må siges at være fraværende.

Kilder:

  • http://publikationer.kmd.dk/Bornoguddannelse/KMDelev/ Besøgt den 28/11-2016 klokken 22.30.
  • Bowker, G. C., Star, S. L. (2000) Sorting Things Out - Classification and its consequences. The MIT Press, Cambridge, Massachusetts, London, England.
Annonce
Annonce