Fokus på sygehusenes lønsedler i uge 46 og 47

Så hvorfor opstår fejlene? Lønudbetaling indeholder mange parametre og derfor også mange mulige fejlkilder. Der skal tages højde for et stort antal overenskomster, lokalaftaler, tidsregistreringer, arbejdstidsregler m.m.  

Den nemme udvej er naturligvis at sige, at systemet virker, og lønmedarbejderne fejler. Men så simpelt kan man ikke stille problemet op.  

Der er flere årsager til, at en medarbejder kan ende med at stå med en lønseddel, som indeholder fejl: 

På leverandørsiden kan der være fejl i selve softwaren, som beregner lønnen. Det kan være en decideret fejl, som giver en forkert beregning, men det er også muligt, at regler og lovgivning er tolket forskelligt hos kunde og leverandør.  

I disse tilfælde kan det være nødvendigt at konsultere fx KL eller Danske Regioner for at sikre den rette implementering af reglerne i lønsystemet.

Læs artikel: Løntjek giver Kevin 54.000 ekstra

Den menneskelige faktor

Til trods for at leverandørerne arbejder på at digitalisere så mange arbejdsprocesser som muligt, baseres lønberegning stadig på en stor mængde manuelt indtastede data.  

Hos arbejdsgiveren er dette naturligvis altid en fejlkilde, fordi det er menneskeligt at fejle. Hvis der er indtastet et forkert tal, regner lønsystemet jo videre på dette forkerte tal.  

Her arbejder leverandørerne med løsninger, hvor visse felter fx skal valideres, så man ikke kan sætte kommaer forkert, skrive bogstaver, hvor der skal stå tal osv. Men er der tastet et forkert beregningsgrundlag ind, kan det give en fejlbehæftet løn.  

Når der er fejl i lønsedler, er det for mange arbejdsgivere svært at få rettet og korrigeret lønudbetalingen hurtigt.

Som LO og FTF påpeger, er det jo typisk først, hvis lønmodtageren tjekker sin lønseddel, at fejlen bliver opdaget. 

Og når fejlen skal rettes, kan mange lønsystemer ikke håndtere straksrettelser, eller – endnu værre – fejlen bliver rettet på lønkontoret, men fører til en anden fejl, som ikke opdages, før lønmodtageren står med næste måneds lønseddel – og igen oplever at få den forkerte løn. 

For at give lønmedarbejderne en mulighed for at undgå ovennævnte situation har fx EG udviklet en digital løsning til sit lønsystem SD Løn, som kan simulere, hvordan en lønseddel vil se ud med en række givne ændringsønsker.  

På denne måde kan lønkonsulenterne kvalitetssikre deres eget arbejde, inden de gennemfører deres ændringer til den endelige lønkørsel.  

Derudover kvalitetssikres lønkørsler med både automatiske og manuelle kontroller. Det er et område, som er uhyre vigtigt, og som løbende optimeres, så lønsystemet selv kan fange så mange fejlindtastninger som muligt, inden de går til løn – og gerne i indtastningsøjeblikket – men som minimum i forbindelse med lønkørslen. 

Læs artikel: Seks tips til at undgå lønrod

Hvordan undgår man fejlene?

Ud over det store spørgsmål "Hvorfor er der fejl?" melder sig et lige så vigtigt spørgsmål: "Hvordan undgår vi fejl?". Svaret er – desværre – at vi kan nedbringe antallet af fejl drastisk, men vi kan aldrig sikre, at alle lønsedler er 100 % korrekte. 

Arbejdsgivere kan have forskellig opfattelse af, hvordan en overenskomst skal fortolkes, der kan være uenighed om timer og tidspunkter for arbejdet, og der kan være sket fejlindtastninger både fra lønmodtagers og arbejdsgivers side. 

Set fra en leverandørs synspunkt er målet derfor at sikre, at løsningerne generelt bevæger sig i en retning, hvor så lidt som muligt baseres på manuel indtastning, og dér, hvor det er nødvendigt, skal valideringen af det indtastede være så 'finmasket' som muligt. 

Dette er en kompleks opgave, som kræver medvirken fra alle parter, både lønmodtager, arbejdsgiver og leverandør. Og uanset hvad, er det altid en god idé at tjekke sin lønseddel!  

Læs artikel: DR: Undgå at blive snydt: Lær din lønseddel at kende

Læs mere: Tjek din lønseddel

Læs mere: Få et effektivt og fleksibelt lønsystem