Digitalisering skal forsimple håndtering af komplekse overenskomster

I avisen.dk kunne man fornylig læse, at en gruppe opsagte sygeplejersker har fået tilkendt 10 mio. kr. i manglende lønudbetaling pga. fejl, især i forbindelse med opsigelser.

Det er uhyggeligt mange penge, som sygeplejerskerne stod til at miste, så der er god grund til at digitalisere arbejdet med koblingen mellem overenskomster og lønudbetaling yderligere.

Ærgerligt, ærgerligt
Under overskriften "Ny opgørelse afslører: Sygeplejersker snydt for millioner", fortæller netmediet, Avisen.dk, hvordan sygeplejerskerne med hjælp fra deres faglige forbund har gennemgået deres lønudbetaling over en årrække, og det er i forbindelse med dette løntjek, at fejlene er fundet.

I avisen.dk kalder næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard det 'groteskt,' at der er så mange fejl i sygeplejerskernes lønopgørelser, at arbejdsgivernes efterbetaling kunne gøres op til ti millioner kroner i 2016. 

Når man som IT-leverandør af netop administrative software løsninger, herunder lønsystemer til det offentlige, læser dette,  bliver man selvfølgelig meget ærgerlig.  Det handler ikke bare om ærekærhed, men også om at opgaven for os, som leverandør jo netop er at forsimple det komplekse så den type fejl ikke opstår.

Så hvorfor sker det? Det er virkelig ærgerligt og giver stof til eftertanke.

Sammenhæng mellem aftale og praksis
Desværre bliver der, under de ofte langstrakte og politiske overenskomstforhandlinger, sjældent tænkt videre over, hvorvidt overenskomstens spilleregler er praktiske i forhold til en administrationsopgave på et lønkontor. Altså er det muligt i praksis at følge op på og håndtere implementeringen af de enkelte elementer i en aftale.

Ofte vil en overenskomst desuden være relativ kompleks, da den bygger på en lang historik med hensyn til mange parter, hvor der skal tages hensyn til en lang række kombinationsmuligheder i forhold til specielt arbejdstid og arbejdsopgaver.

Et godt eksempel herpå, kunne være begrebet normperioder, som også mange sygeplejersker arbejder efter på danske hospitaler.

I alt sin enkelthed går det ud på, at f.eks. en sygeplejersker over en periode på eksempelvis 16 uger ikke må have mere gennemsnitlig arbejdstid end den norm, hvorpå man er ansat, oftest 37 timer.

Det kan lyde enkelt og naturligt, at man over tid ikke skal arbejde mere end det, man er ansat til.

Men rent administrativt er det en kompleks opgaver. Der skal laves vagtplaner, som passer med disse normperioder, bemandingen på hospitalerne skal passe med den arbejdsbyrde, der er på det givne tidspunkt af døgnet, og samtidig skal normperioderegnskabet gerne gå i 0, så ingen arbejder for meget eller for lidt.

Det forholder sig nemlig også sådan, at betaling for over/underarbejde vil være en betydelig udgift for hospitalet og dermed det offentlige.

Normperiode-eksemplet er slet ikke enestående i forhold til den kompleksitet, der findes i mange overenskomster på såvel det offentlige, som det private arbejdsmarked. Til gengæld synliggør det, hvorfor et lønkontor har en stor og kompleks opgave, når lønmedarbejderne skal sikre, at alle får den rette løn til tiden.

 Det sætter også præcist fingeren på, at det er lige her, at vi som leverandør af det understøttende IT-system skal bevise vores værd og kunne forsimple denne opgave, så vi bl.a. skaber værdi for det offentlige ved at reducere fejl.

Hos EG Silkeborg Data har vi for nylig lanceret produkter til både simulering af en lønseddel, inden lønnen effektueres, og til understøttelse og udregning af normperioder, så denne proces kan køre så smidigt og fejlfrit som muligt. Men opfindsomheden på arbejdsmarkedet er stor, så vi skal som leverandør fortsat lægge os i selen og hele tiden yde vores til, at både lønudbetaling og administration heraf fortsat optimeres. Dette kan også være vores bidrag til, at der bliver frigjort midler hos de danske regioner til flere varme hænder.

Men uanset hvad, så er det nu altid en god ide at tjekke sin lønseddel!  

Tjek din lønseddel