• Om SamfundsDesign
  • Redaktion
  • Temaer
  • Myndighed
  • Borgerdialog
  • Serviceydelser
  • Administration
Søg
    • Effektiv og effektbaseret administrativ styring
    • Borgerinvolverende digitalisering
    • Effektbaseret indsats
    • Dataetik
    • Big Data & Disruption
    • Effektbaseret økonomistyring
    • Sundhed
    SamfundsDesign lukker

    SamfundsDesign lukker

    Efter knap fire år som selvstændigt medie powered by EG lukker SamfundsDesign. Følg med over på www.eg.dk, hvor du kan holde dig opdateret om nyt og nyheder fra EG.

    Effektivitet og kvalitet

    Effektivitet baner vejen for bedre kvalitet i botilbud

    Download EG's gratis whitepaper om 10 veje til effektive botilbud. For kravet om et effektivt botilbud gælder også for dag- og døgntilbud på det specialiserede socialområde.

    Digitalisering kræver dialog

    Digitalisering kræver dialog med medarbejderne

    Digitalisering er en del af Hjørring Kommunes DNA. Deres erfaring med de mange projekter med digitalisering viser, at det kræver god dialog med medarbejderne.

    Læs flere artikler om Effektiv og effektbaseret administrativ styring
    Juicing

    UXR 2: Del 2: Tænk brugerbehov først

    Læs om designfaserne discover, define, develop og deliver i andet afsnit i serien om UXR pg brugerbehov af UX ekspert Niels Pambi.

    Hjemmearbejde

    The Future of UXR: Life after COVID

    UX ekspert Niels Pambi har deltaget i UXRConf Anywhere 2020 og har samlet op på en række spændende findings om livet efter Covid 19.

    UX Reasearch

    UXR 1: Sæt dig i brugerens sted

    UXR er et felt, der lader dig komme helt tæt dine brugere, men det er samtidig også en disciplin med mange misforståelser og faldgruber. Følg vores artikelserie om UXR.

    Læs flere artikler om Borgerinvolverende digitalisering
    På besøg på tilbuddet Horisonten. Foto: Per Roholt

    Dokumentation er en del af praksis

    Selv om det skal gå stærkt, skal der være styr på dokumentationen. På Horisonten er socialfaglige digital dokumentation er en integreret del af praksis.

    Video fra Horisonten
    Play

    Digital dokumentation skal sikre kvalitet for tilbud i vækst

    Når det private tilbud vokser, kommer udfordringen: Hvordan fastholder man kvaliteten? God digital dokumentationspraksis og metoder er svaret.

    Faglige KvalitetsOplysninger 2

    FKO har forandret den sociale indsats på Frederiksberg

    En målrettet indsats for at skabe bedre liv gennem målbar udvikling med FKO betyder, at Frederiksberg Kommune nu står et helt nyt sted.

    Læs flere artikler om Effektbaseret indsats
    SamfundsDesign lukker

    SamfundsDesign lukker

    Efter knap fire år som selvstændigt medie powered by EG lukker SamfundsDesign. Følg med over på www.eg.dk, hvor du kan holde dig opdateret om nyt og nyheder fra EG.

    social credit

    Sociale kreditsystemer er i vækst

    Rapport om sociale kreditter viser, at folk er klar til at dele deres private data og gerne vil lade regeringen overvåge deres sociale medieaktivitet af sikkerhedsmæssige årsager.

    IoT-udviklingen

    IoT-udviklingen: Som en Formel 1-racer uden sikkerhedsudstyr

    Tempoet på IoT-udviklingen er høj. Derfor følger IoT-sikkerheden ikke med, mener Gert Læssøe Mikkelsen, leder af Alexandra Instituttets Security Lab.

    Læs flere artikler om Dataetik
    Good advice

    Her er eksperternes digitaliseringsråd

    Eksperternes digitaliseringsråd er altid i høj kurs. Her har vi samlet syv gode råd om offentlig digitalisering i gratis whitepaper

    Kommunernes digitale fremtid

    Guide til kommunernes digitale fremtid

    Der er ingen grund til at frygte, at maskiner og kunstig intelligens overflødiggør menneskene i en digital fremtid. Download gratis whitepaper, og hent ny inspiration.

    Teknologi-radaren

    Høld øje med teknologi-radaren

    Digitale teknologier med potentiale til at disrupte den offentlige sektor dukker hele tiden op. Men der er en udfordring.

    Læs flere artikler om Big Data & Disruption
    Få både guld og grønne skove

    Guld og grønne skove er ingen modsætning

    I dette whitepaper får du viden om, hvordan du forankrer dine it-projekter forretningsmæssigt med fokus på teknologi, processer og organisation.

    Det gode it-projekt

    Det offentlige it-projekt, guldet og de grønne skove

    I dette whitepaper får du viden om, hvordan du forankrer dine it-projekter forretningsmæssigt med fokus på teknologi, processer og organisation.

    To døde sild

    Er den offentlige business case mon en død sild?

    For 8. år i træk gennemfører 1stroke en business case undersøgelse, og igen må konsulenthuset konkludere, at den offentlige business case halter.

    Læs flere artikler om Effektbaseret økonomistyring
    Nye vagtplansystemer

    Nye tider kræver nye vagtplansystemer

    Vagtplanekspert, Tobias Bøggild-Damkvist, beskriver hovedpunkter fra udviklingstendenserne og mulighederne inden for vagtplansystemer.

    Vagtplanlægning

    Se på vagtplanerne med friske øjne

    Vagtplanerne fra EG Optima fra Silkeborg Data tager udgangspunkt i behovet, så ressourcerne anvendes optimalt, og flere opgaver kan løses bedre og billigere.

    Business Intelligence for general practitioners

    Business Intelligence-løsning skal optimere brug af data i læge- og specialklinikker

    Strategisk samarbejde mellem to it-leverandører, TARGIT og EG, fører til ny Business Intelligence-løsning, der optimerer brug af data i læge- og specialklinikker.

    Læs flere artikler om Sundhed
    • Datasikkerhed
    • Professionalisering
    • Målopfyldelse
    Fem gode it-råd_Colourbox

    Seks gode råd om it-sikkerhed i det offentlige

    Din organisations it-sikkerhed er aldrig bedre end det svageste led – nemlig medarbejderne. Her er seks gode råd om, hvad du særligt skal holde øje med.

    Portugisisk sundhedsvæsen

    Nu falder GDPR-bøderne tungt i Europa

    Nu begynder GDPR-bøderne at falde tungt rundt om i Europa. Dermed er det på tide at give sine procedurer et eftersyn, skriver Jesper Bergstedt, 2ndC, i sin klumme.

    DatAmerika

    GDPR: God Bless DatAmerika!

    DatAmerika er det nye digitale kontinent, hvor borgeren har sin frihed i form af retten til at råde over egne data – via GDPR. DatAmerika er dog kun et af tre digitale kontinenter.

    Læs flere artikler om Datasikkerhed
    Brugervenlighed

    Brugervenlighed er digitaliseringens oversete hemmelighed

    At skabe offentlige fagsystemer, som kan håndtere stigende kompleksitet i mængden og arten af opgaver, er en svær nød at knække i sig selv.

    Aeldre

    Whitepaper – Bliv et af de effektive botilbud

    Kravet om effektive botilbud gælder også for dag- og døgntilbud på det specialiserede socialområde. Download EG's gratis whitepaper om 10 veje til effektive botilbud.

    Fælles Faglige Begreber

    Fælles Faglige Begreber: Meningsfuld og brugbar dokumentation

    Fælles Faglige Begreber har stort potentiale, mener programchef for digitale projekter på social- og ældreområdet, Gitte Duelund, KL. Læs mere om FFB, VUM og FSIII.

    Læs flere artikler om Professionalisering
    Danske penge

    Businesscasen: Fordi vi forvalter andre folks penge!

    Respekten for andre folks penge er vigtig, når man går i gang med at udarbejde den businesscase, der danner grundlag for et nyt projekt.

    Den 4.bølgeplan

    Digitaliseringsstyrelsen er godt tilfreds

    Digitaliseringsstyrelsens nye opgørelse viser, at løsningerne i den fjerde digitaliseringsbølge lever op til ønsket om, at 80 % af kommunikation mellem borger og det offentlige er digital.

    Læs flere artikler om Målopfyldelse
    • Brugeroplevelse
    SD_Dispensation for nemid

    Bedemandseffekten kan måske løse et digitalt problem

    Bedemandseffekten: Ældre borgere behøver ikke nødvendigvis at søge om dispensation fra at skulle bruge digitale selvbetjeningsløsninger.

    digitalisering

    Danskerne er trygge ved digitale løsninger – men der er plads til forbedring

    Danskerne er grundlæggende trygge ved at kommunikere digitalt med det offentlige.

    Virtuelle Assistenter

    Virtuelle assistenter overtager flere og flere opgaver

    Virtuelle assistenter (VA) er både fjernarbejdere, der udnytter internetforbindelsen optimalt, og digitale chatbots med kunstig intelligens.

    Læs flere artikler om Brugeroplevelse
    • Professionalisering
    • Brugeroplevelse
    • Målopfyldelse
    Ældrepleje og data

    Brugen af data stiger, men hvad med kvaliteten?

    Bedre udnyttelse af data er afgørende, hvis man vil optimere ældreplejen. Men det kræver, at frontmedarbejerne bliver bedre til at forstå data.

    Affaldsrobotten Roberta

    Robot tager skraldet på plejecenteret

    Servicerobotten Roberta tager skraldet på plejecenter i Ikast-Brande Kommune

    Bo Mollerup ved skrivebordet

    Digitale forventninger til botilbud er overdrevne

    Sociale tilbud kan stadig digitalisere yderligere, men forventningerne til effektiviseringsgevinsterne er overdrevne, mener Socialt Lederforum.

    Læs flere artikler om Professionalisering
    digitalisering

    Recovery: Undersøgelse aflivede myter

    Recovery. Kan dokumentation være en vigtig medspiller i den meget individuelle recovery-proces, det er at komme videre i sit liv, når man er ramt af psykiske problemstillinger?

    Vores mentale barriere for, hvor meget teknologi vi accepterer i hverdagen, flytter sig hele tiden. Snart kan du  måske møde robotlægen.

    Bliver Mixed Reality en realitet i almen praksis?

    Kan Mixed Reality medvirke til bedre diagnoser og behandling hos de praktiserende læger og speciallæger? Det mener eksperter fra Microsoft og EG Healthcare.

    Pillerobot

    Nu får ældre en robot til at styre pillerne

    Robot skal håndtere medicin hos ældre borgere i eget hjem. Ni kommuner er gået sammen om køb af pillerobot og digitalisering

    Læs flere artikler om Brugeroplevelse
    Effektmåling handler om valg

    Effektmåling skal skabe mening

    Effektmåling.Valg af værdisæt, når man måler på delmålene, kan virke som en triviel opgave, men det kan medføre store konsekvenser for det pædagogiske personales arbejde.

    KRAP-Digital

    Digital udgave af KRAP sælger sig selv

    KRAP, én af de mest udbredte udredningsmetoder på det specialiserede socialområde, kommer nu i en digital version i samarbejde med EG.

    Judges

    Pro & Con effektmåling på socialområdet

    Man får, hvad man beder om, og det man måler på, får man også ofte. Men er det så godt eller skidt?

    Læs flere artikler om Målopfyldelse
    • Effektivisering
    • Datasikkerhed
    • Professionalisering
    • Målopfyldelse
    SamfundsDesign lukker

    SamfundsDesign lukker

    Efter knap fire år som selvstændigt medie powered by EG lukker SamfundsDesign. Følg med over på www.eg.dk, hvor du kan holde dig opdateret om nyt og nyheder fra EG.

    IoT-sikkerhed

    Undgå at gøre IoT til de kriminelles slaraffenland

    Mere end 10 milliarder fysiske enheder er allerede forbundet via nettet. Desværre betyder det også, at det bliver mere attraktivt for hackere at forsøge at skaffe sig adgang til enhederne.

    Brugervenlighed

    Brugervenlighed er digitaliseringens oversete hemmelighed

    At skabe offentlige fagsystemer, som kan håndtere stigende kompleksitet i mængden og arten af opgaver, er en svær nød at knække i sig selv.

    Læs flere artikler om Effektivisering
    Digital-familie

    Gratis kilder til gode råd og information om GDPR

    GDPR er noget af en mundfuld for de fleste databeskyttelsesansvarlige, men flere offentlige hjemmesider tilbyder gratis gode råd og information.

    GDPR

    GDPR vil ændre hverdagen for dig og din it-leverandør

    Den 25. maj 2018 skal både du og din it-leverandør være klar til at overholde GDPR, EU's persondataforordning.

    De 12 vigtigste spørgsmål

    Kender du de 12 vigtigste spørgsmål til den dataansvarlige?

    Datatilsynet har offentliggjort 12 spørgsmål, som den dataansvarlig med fordel kan bruge i arbejdet med databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft 25-05 2018.

    Læs flere artikler om Datasikkerhed
    Kommunaldirektørens tre roller

    En kommunaldirektør behøver ikke at være digitaliseringsekspert

    Kommunaldirektøren behøver ikke at være digitaliseringsekspert, men skal kende sine digitale roller.

    Born Digital

    Er din arbejdsplads klar til de digitale indfødte?

    Digitale indfødte indtager arbejdspladsen i voksende omfang, og de kommer med nye krav og forventninger. Digitale indfødte finder ikke rammerne på din arbejdsplads lige så vigtige som dig.

    Digital Kommunaldirektør

    Digitalisering gør, at man som kommunaldirektør ikke kan læne sig tilbage

    For ti år siden handlede digitalisering og it for en kommunaldirektør mest om at have gode relationer til Kommunedata, men den tid er forbi.

    Læs flere artikler om Professionalisering
    Danske penge

    Årets businesscase-undersøgelse: Gevinsterne halter stadig!

    Gevinstrealisering halter stadig i virksomhederne. Men flere - også offentlige virksomheder - erkender, at en businesscase er vigtig, viser årets businesscase-undersøgelse.

    Management

    Forretningskritiske initiativer skal ledes og styres

    Store forretningskritiske initiativer skal styres, og Martin J. Ernst, partner i 1stroke, har tre bud på relevante styringsniveauer.

    Arbejdsgang

    Otte gode grunde til at arbejde med procesoptegning

    Procesoptegning er en disciplin, som fortjener langt større respekt, for procesoptimering giver en langt mere struktureret og kvalificeret tilgang til gevinstrealisering

    Læs flere artikler om Målopfyldelse
    • Temaer
      • Effektiv og effektbaseret administrativ styring
      • Borgerinvolverende digitalisering
      • Effektbaseret indsats
      • Dataetik
      • Big Data & Disruption
      • Effektbaseret økonomistyring
      • Sundhed
    • Myndighed
      • Datasikkerhed
      • Professionalisering
      • Målopfyldelse
    • Borgerdialog
      • Brugeroplevelse
    • Serviceydelser
      • Professionalisering
      • Brugeroplevelse
      • Målopfyldelse
    • Administration
      • Effektivisering
      • Datasikkerhed
      • Professionalisering
      • Målopfyldelse
      • Om SamfundsDesign
      • Redaktion
      • Administration
      • Datasikkerhed
      • Once-only i Estland
      • 21. december 2016
      • Kommune
      • Region
      • Digitalisering
      • Digitaliseringsleder
      • Beslutningstager
      • IT-sikkerhed
      • Datasikkerhed

      Enestående data-princip i Estland fjerner frustrationer med digitale selvbetjeningsløsninger

      En 15 år gammel beslutning har ledt til historisk data-kvalitet på tværs af offentlige myndigheder i Estland, som Danmark kun kan kigge misundeligt efter. Årsagen til gennembruddet er ifølge Estlands it-direktør, at den lille Østersøstat har indført et ambitiøst data-princip, Once-only, i hele den offentlige sektor.

      Tallin by Night
      Elias Lundstrøm Elias Lundstrøm
      Om Elias Lundstrøm

      Elías er uddannet journalist og har med en fortid hos blandt andet Jyllands-Posten, Ingeniøren og it-mediet Version2 skrevet om, hvordan samfund og ny teknologi tørner sammen. Det har blandt andet udviklet sig til artikelserien Startup-land med nærgående portrætter af en lang række danske startups.

      Erfaringen fik ham til at indse, at mediebranchen selv står over for omfattende forandringer i de kommende år. Derfor valgte han at blive selvstændig og stifte Cliffhanger Media i 2016, hvor han nu hjælper virksomheder med at etablere deres egne medieplatforme og udgive relevante historier direkte til målgruppen.

      Elías skriver om alt fra it-udvikling, offentlig digitalisering, brugerdesign og innovation.

      Kontakt og følg Elias Lundstrøm

      • Email: elias@cliffhanger.media

      Udvalgte artikler

      Bedemandseffekten kan måske løse et digitalt problem

      Af: Elias Lundstrøm

      SD_Dispensation for nemid

      Danskerne er trygge ved digitale løsninger – men der er plads til forbedring

      Af: Elias Lundstrøm

      digitalisering

      It-systemer bremser brugervenligheden i digitale selvbetjeningsløsninger

      Af: Elias Lundstrøm

      labyrint.jpg

      Se alle artikler af Elias Lundstrøm

      Som borgere i Danmark bliver vi ofte bedt om at indtaste vores personlige oplysninger som adresse, telefonnummer og indkomst gentagne gange i forskellige digitale offentlige selvbetjeningsløsninger.

      Det er blevet så almindeligt, at vi har svært ved at forestille os, at det kunne være anderledes.

      Det viser sig ikke desto mindre at være tilfældet i Estland. Landet med kun 1,3 millioner indbyggere har over de sidste 15 år udviklet en digital offentlig sektor i særklasse, som ofte tiltrækker international opmærksomhed. Særligt interessant er et gennemgribende data-princip, der gennemsyrer hver borgers digitale kontakt med det offentlige.

      Døbt ‘once only-princippet’, går det i al sin enkelhed ud på, at genere borgeren mindst muligt. Myndigheder - lige fra staten til kommunerne - må derfor som udgangspunkt kun bede borgeren om en oplysning én gang. Herefter er det op til myndighederne at udveksle data internt med hinanden, så eksempelvis de sociale myndigheder automatisk får adgang til borgerens relevante indkomstoplysninger fra skattekontoret. Uden at borgeren skal udfylde flere digitale tekstfelter vel at mærke.

      »Det var udfordrende i begyndelsen, men nu begynder vi at se det store billede,« siger Estlands it-direktør Taavi Kotka til Samfundsdesign.dk og kommer med et eksempel:

      Når en baby bliver født i Estland udløser det en serie af automatiske dataudvekslinger på tværs af offentlige myndigheder. Folkeregisteret får navnet på babyen at vide og kæder det sammen med forældrenes data. Børne-omsorgsforvaltningen får at vide, hvor det skal sende børnepenge hen, og sundhedsmyndighederne bliver gjort opmærksom på en ny potentiel patient for blot at nævne et par eksempler. Bag tæppet gemmer sig systemet X-road, der harmoniserer landets utallige offentlige databaser - indtil videre 219 af slagsen - i et decentralt miljø.

      »Det går rigtig hurtigt, når alle bruger samme standard for dataudveksling. Vi sparer penge, fordi der er færre fejl i data og kvaliteten er højere,« siger Taavi Kotka.

      Estlands IT-direktør, Taavi Kotka

      For at forstå, hvordan det er lykkedes for Estland at nå dertil, må vi 15 år tilbage i tiden, hvor landets tog de første spæde skridt ud i offentlig digitalisering.

      Datastandard floppede
      Som mange andre lande kunne Estlands myndigheder efter årtusindskiftet ane konturerne til en fremtidig konflikt i takt med den stigende digitalisering af det offentlige.

      Når flere offentlige tjenester blev digitale, stillede det også større krav til, at de kunne udveksle data effektivt. Derfor besluttede esterne at bygge systemet X-road tilbage i 2001, der skulle fungere som et lag på tværs af de offentlige databaser og definere standarder for udveksling og integritet af data samt kryptering.

      Til sammenligning har vi stadig ikke i 2017 i Danmark en offentlig platform for dataudveksling, der måler sig med omfanget af den estiske.

      Det skyldes ifølge Digitaliseringsstyrelsen blandt andet to afgørende forskelle mellem de to lande.

      »Estland er en ung nation under 25 år, som har haft en greenfield-situation med nogle ualmindeligt visionære mennesker, som fra starten satsede på at bruge it til at opbygge en effektiv offentlig sektor,« siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Jens Krieger Røyen og sammenligner med situationen i Danmark, hvor digitaliseringen er sket gradvist:

      »Vi har digitaliseret processerne en ad gangen, hvilket har givet en knopskudt digitalisering af den offentlige sektor. Når alle de enkelte processer er digitaliseret, kæmper vi derfor nu med at få den offentlige sektor til at hænge sammen.«

      Det er denne sammenhæng mellem de offentlige data, Danmark sukker efter, som Estland i dag har opnået. Det skete dog ikke, som man ellers kunne forvente, efter udviklingen af X-road i 2001.

      Teknisk set fungerede platformen, men i praksis blev den et flop.

      »Myndighederne brugte den ikke, fordi det var lettere bare at spørge borgerne om de oplysninger, de var ude efter,« siger Taavi Kotka og tilføjer:

      »Det betød, at borgernes data blev duplikeret til forskellige databaser. På den måde kunne den enkelte myndighed ende op med forældede data, der ledte til fejl. Det er enhver offentlig it-chefs mareridt.« 

      Once only-princip blev katalysator for mere dataudveksling
      Frustrationerne med den manglende brug af X-road ledte ifølge Taavi Kotka til, at det offentlige indførte det såkaldte once only-princip i 2007. Reglen gik i al sin simpelhed ud på, at hvis en anden myndighed lå inde med en bestemt oplysning om en borger, så måtte den pågældende organisation ikke bede borgeren om at udfylde den igen.

      »Efter at princippet blev indført, var folk vilde med det. Vi behøvede ikke engang at gøre det til lov,« siger Taavi Kotka og uddyber:

      »Nu behøvede hver enkelt myndighed kun at bekymre sig om de oplysninger, den selv var ansvarlig for.«

      Effekten kunne allerede ses i årene efter, at princippet blev indført. Således steg antallet af forespørgsler i det estiske folkeregister dramatisk især mellem 2009 og 2010 fra 13 til 20 millioner, hvilket Taavi Kotka tilskriver indførslen af once only-princippet. Det betød nemlig, at langt flere offentlige it-tjenester nu begyndte at hente borgernes adresse-oplysninger direkte fra registeret frem for at bede borgerne om at udfylde dem manuelt.

      Efter at Estland indførte once only-princippet på tværs af de offentlige it-tjenester, steg antallet af data-forespørgsler i Folkeregisteret voldsomt. Faldet mellem 2011 og 2012 skyldes ifølge Taavi Kotka en statistisk fejl.

       

      Central validering i decentralt netværk
      X-road er vokset, så det i 2015 samlet behandlede 530 millioner forespørgsler på tværs af 939 institutioner i både det offentlige og private.

      At nå dertil har taget sin tid, indrømmer Taavi Kotka. Hver enkelt offentlig tjenesteudbyder har nemlig været nødt til at udvikle de nødvendige softwaregrænseflader - eller API’er - til at kunne udveksle data ud fra de standarder som X-road dikterer. Det viste sig dog i praksis at være en mindre teknisk udfordring ifølge den estiske offentlige it-direktør, der peger på, at et typisk register har brug for 10-20 API’er.

      »Når hvert register kun har ansvar for egne data, så er det faktisk begrænset, hvor mange tjenester de står for,« siger han.

       Selvom borgernes data er tilgængelige på tværs af alle offentlige myndigheder i Estland, så er systemet stadig bygget op efter en decentral arkitektur, hvor den enkelte myndighed kun er ansvarlig for egne data. De grønne prikker er offentlige registre, mens de sorte streger viser, hvordan de er forbundet.

      For at forbinde de mange datapunkter har Estland oprettet et katalog kaldet RIHA, der ved præcis, hvor de enkelte typer af information kan findes på tværs af de hundredvis af databaser. Kataloget fungerer således som et centralt indeks, der samtidig holder øje med, om enkelte databaser er nede eller er blevet kompromitteret.

      »Det er ikke muligt for X-road at bryde sammen. Et enkelt register, der går ned, kan ikke tage hele systemet med,« siger Taavi Kotka. 

      Bruger gennemsigtighed til at sikre privatliv
      Det er en tilbagevendende bekymring for mange privatlivs-forkæmpere, når adgangen til borgernes data i højere grad centraliseres.

      I Danmark har især persondataloven i flere tilfælde været med til at skabe juridiske forhindringer for større data-integration på tværs af myndigheder. Eksempelvis i kommuner, hvor fagsystemer på tværs af forskellige forvaltninger ikke må dele oplysninger på trods af, at API’erne, der gør det teknisk muligt, allerede eksisterer.

      Problemstillingen forstærkes i nordiske og baltiske lande som Danmark og Estland, hvor borgere - modsat mange andre lande - kan identificeres ud fra et unikt id-nummer som cpr-nummeret.

      På den ene side giver cpr-nummeret potentielt mulighed for mere effektiv dataudveksling i det offentlige. Men samtidig øger det også konsekvenserne af eventuelle datalæk.

      Estlands svar på udfordringen er på den ene side, at lade RIHA-kataloget validere hver forespørgsel op mod Datatilsynets retningslinjer. Har en sundhedsplejerske ikke rettigheder til at læse dele af en patientjournal, kan kataloget afvise forespørgslen.

      På den anden side giver kataloget hver enkelt borger fuld indsigt i sine egne data. Således kan estiske borgere logge på en online-portal og se, hvilke oplysninger det offentlige har registreret om vedkommende. Samt ikke mindst, hvem der har tilgået de pågældende data. Dette findes i en tilsvarende - omend begrænset - udgave i Danmark i form af sundhedsportalen Sundhed.dk. Forskellen er, at de estiske borgere har indsigt i alle data ifølge Taavi Kotka.

      »Borgerne kan se, om der er nogen, der har snaget i deres data,« siger han og fortsætter:

      »Vi har haft eksempler på offentligt ansatte, der er blevet fyret, fordi de ikke har kunnet give en fornuftig forklaring på, hvorfor de havde kigget på data.«

      Snak om privatliv eller ej, så er X-road ikke kun begrænset til Estland, men nu allerede på vej ud over landets grænser. Finland og Estland indgik for nylig en aftale om at dele offentlig it-infrastruktur for på den måde at gøre dataudveksling lettere mellem de to lande.

      »Vi opfordrer også andre regeringer til at deltage i samarbejdet,« afslutter Taavi Kotka.

      • Del
      Offentlige Eksperter
      Estonia E-Residency
      Artikel

      Estlands it-direktør opfordrer Danmark: Tag del i open source-samarbejde

      Estlands it-direktør opfordrer Danmark til at deltage i open source-platformen X-road....

      • Digitalisering
      • Digitaliseringsleder
      • Stat
      • Datasikkerhed
      Andre læser også
      Anders_Johansson-Fotograf_Folketinget

      Konservatives IT-ordfører: Digitalisering skal spare borgerne tid og det offentlige penge

      Fjernprint

      Kommunerne kan spare millioner på fjernprint

      Dataetik1 - Foto Colorbox

      Intelligent agent med Privacy by Design

      EG Sensum
      SamfundsDesign C/O EG A/S
      Lautrupvang 24, 2750 Ballerup
      +45 7013 2211
      Persondatapolitik